Vrede sygeplejersker i ny ulovlig strejke: »Jeg vil gerne se regionerne fyre os alle sammen – så vil sundhedsvæsnet jo kollapse«

Artiklens øverste billede
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Sygeplejersker på sygehusene i Roskilde og Aalborg samt på Rigshospitalet nedlagde mandag morgen atter arbejdet i protest mod politikernes indgriben i den måneder lange overenskomstkonflikt, som i forrige uge endte med et lovindgreb.

I alt gennemførte cirka 135 sygeplejersker en times strejke fra klokken 07.45 til 08.45.

»Den danske model har spillet fallit. Vi har strejket for bedre vilkår, fordi det i øjeblikket er svært at rekruttere og fastholde sygeplejersker. Regeringen har ikke lyttet, så nu nedlægger vi arbejdet for at få dem til at forstå, at vi hele tiden mister sygeplejersker, som der er hårdt brug for,« siger sygeplejerske og talsmand, Luca Pristed, til dr.dk.

Arbejdsnedlæggelsen er ulovlig og kan i sidste ende føre til bøder og fyring, men det skræmmer ikke talsmanden.

»Jeg vil gerne se regionerne fyre os alle sammen – så vil sundhedsvæsnet jo kollapse,« siger han til dr.dk.

Igen i morgen og onsdag er der planlagt strejke.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen