Efter 548 dage: Nu har Danmark vinket farvel til samtlige coronarestriktioner

Artiklens øverste billede
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Selvom landene rundt om os fortsat slås med at holde coronapandemien i skak, så forsvandt de sidste coronarestriktioner i Danmark fra midnat, og sygdommen anses nu, efter 548 dage, ikke længere som en samfundskritisk sygdom, skriver Ritzau.

Det betyder blandt andet, at:

* Kravet om at vise coronapas på natklubber ophæves.

* Man behøver ikke længere vise coronapas for at deltage i indendørs stående arrangementer - eksempelvis koncerter.

* Til udendørs arrangementer med siddende publikum med over 2000 tilskuere, skal man heller ikke længere vise coronapas.

Epidemien anses for at være under kontrol blandt andet på grund af høj vaccinationstilslutning. Dog betragtes sygdommen fortsat som en alment farlig sygdom, hvilket betyder, at der stadig er nogle restriktioner for indrejse i landet.

Selvom coronavirus ikke længere betegnes som en samfundskritisk sygdom, opfordrer Sundhedsstyrelsen stadig til, at man holder fast i de gode vaner. Det er eksempelvis at blive hjemme, hvis man er syg samt at vaske hænder og gøre rent ofte, skriver Ritzau.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen