Efter tragisk dødsulykke: Sådan bliver Chris Anker Sørensens begravelse

Det er kun familien og de nærmeste venner, der er velkommen, når den folkekære eks-cykelrytter begraves i denne uge.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

I denne uge begraves den tidligere cykelrytter og tv-kommentator Chris Anker Sørensen, som på tragisk vis omkom i en trafikulykke i Belgien lørdag en 18. september.

Men det bliver ikke en stor offentlig begravelse til trods for, at rigtig mange formentlig gerne ville sige et sidste farvel til den folkekære personlighed.

Det er nemlig kun familie og venner, der er velkomne, og familien beder samtidig pressen om at holde sig væk.

Det oplyser Chris Anker Sørensens enke, Michelle Moestrup Sørensen, mandag i en pressemeddelelse fra TV 2.

»Vi håber, at alle vil respektere, at vi som familie har brug for ro og privatliv i denne tid. Men vi mærker støtten og den store kærlighed og medfølelse, der strømmer os i møde. Tak for den,« siger Michelle Moestrup Sørensen i meddelelsen.

Chris Anker Sørensen blev 37 år gammel.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen