Unge vil investere i aktier: Sådan bør forældre sikre, at barnet kender risikoen og konsekvenserne

Flere unge interesserer sig for investering. Det kan være en fin løftestang til at tale om budget og økonomi, men det er ikke uden risiko, fortæller økonomer.

Artiklens øverste billede
Ligesom aftaler omkring fester, sengetider og alkohol er det i sidste ende op til forældrene, om den unge skal have lov til at investere. Hvis man siger ja - og underskriver den nødvendige fuldmagt - bør man som forælder være med hele vejen, understreger økonomer. (Arkivfoto) - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nettet flyder over med influencere, skribenter og gør det selv-investorer, som fortæller succeshistorier om aktier.

Samtidig har aktiemarkedet været præget af flere års optur, og via netbanker og investeringsrobotter er det blevet lettere at investere.

Den kombination er ikke gået de unges næse forbi, oplyser Spar Nord.

- Vi oplever, at investeringslysten ikke bare gælder de voksne, men i stigende grad også spejler sig helt ned hos de unge. Flere forældre ringer med spørgsmål til netop det, siger investeringskonsulent Karsten Brøndum Idskov.

Både Spar Nord og Arbejdernes Landsbank mener, at interessen er god i den forstand, at den kan bruges som løftestang til at lære de unge om økonomi.

Der er dog gråzoner.

- Men som udgangspunkt skal man ikke tage pengeinteressen fra de unge, mener Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank.

Brug eksempelvis interessen som løftestang til en snak om, at økonomi både er noget, som foregår på kort og langt sigt.

- Og hvis vi taler investering, så er det altid noget, som bør foregå med lang tidshorisont, siger Karsten Brøndum Idskov.

Det kan også være en god øvelse i at lægge penge i flere ”krukker”.

På den måde er snakken egentlig ikke så anderledes, end når I taler om konfirmationspenge, arv eller store pengegaver:

Tal om, at noget kan gå til forbrug nu, men noget bør også gemmes til senere.

Først herefter kan investering komme på tale, men det er i så fald vigtigt, at pengene kan undværes, siger Brian Friis Helmer.

- For det første er der altid en risiko ved aktier. For det andet skal den unge måske bruge pengene om to-tre år, fordi de skal flytte hjemmefra eller købe studiebøger, siger han.

Og her duer det ikke, at pengene er væk eller bundet i aktier, som er nede i en bølgedal.

Samtidig kan mange af de unge ikke huske finanskrisen i 2007, hvis de overhovedet var født.

- Derfor skal man som forælder betone, at det altså går op og ned med aktier, og ikke lade sig forblænde af de seneste års optur eller håbet om en hurtig gevinst, understreger Karsten Brøndum Idskov.

En budgetøvelse kan være, at den unge over en periode lægger et beløb til side.

Hvis den unge systematisk kan undvære den portion penge, kan de være ”reserveret” til investering senere.

Og her opstår gråzonen: Rent juridisk må børn under 18 år slet ikke investere selv. Derfor er der to veje, du som forælder kan gå.

Enten skal du sige, at investering tidligst er noget, de først må gøre som 18-årige. Eller også skal du udfylde en fuldmagt, så de kan investere igennem din netbank.

- Hvis man siger ja, så har man som forælder et særligt ansvar for at sikre sig, at den unge kender risikoen og konsekvenserne, siger Brian Friis Helmer.

Dette bakkes op af flere gældsundersøgelser, som viser, at især unge kan have svært ved at overskue alle konsekvenser ved deres økonomiske handlinger.

- Dette peger igen på, at man som forælder aldrig må lade dem sejle i egen sø. Hvis de skal investere, så forudsætter det, at du som forælder er med hele vejen, tilføjer Karsten Brøndum Idskov.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen