Anders og Anne Holch Povlsen er blevet forældre til en søn

Anders og Anne Holch Povlsen er blevet forældre til en søn

Artiklens øverste billede
Anders og Anne Holch Povlsen er blevet forældre til en dreng. Arkivfoto: Jonas Olufson

Der er igen babyglæde på Constantinsborg i den vestlige del af Aarhus Kommune. Godsets ejerpar, Anders og Anne Holch Povlsen, er således blevet forældre til en søn. Det oplyser parrets privatsekretær, Sanne Møller, til Ekstra Bladet:

»Jeg kan bekræfte, at Anne & Anders har været i lykkelige omstændigheder og onsdag d. 29. september 2021 er blevet forældre til en velskabt søn. Familien byder deres lille søn hjertelig velkommen og er umådelig taknemmelige for at han er kommet godt til verden,« skriver hun i en mail til mediet.

I 2019 blev det en historie over hele verden, da parret mistede tre af dets fire børn under en ferie i Sri Lanka, hvor det hotel, de boede på, blev ramt af et bombeangreb. Et år efter tragedien kunne parret dele den glædelige nyhed, at de var blevet forældre til to piger, og nu har de samt den ældste datter fået en lillebror.

Anders Holch Povlsen er direktør og ejer af tøjkoncernen Bestseller, som blev grundlagt af hans forældre Troels Holch Povlsen og Merete Bech Povlsen. Det amerikanske medie Forbes har flere gange placeret ham som den rigeste dansker på deres liste over de rigeste personer i verden.

Tidligere i dag kom det i øvrigt frem, at Anders Holch Povlsen har valgt at give alle ansatte i Bestseller en ekstra stor lønseddel i november måned. Læs mere om det her.

jwh

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen