Chris Anker Sørensen begravet: Familien sender tak

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Norde Ernst Van/Ritzau Scanpix

Tidligere topcykelrytter Chris Anker Sørensen, som på tragisk vis mistede livet i en trafikulykke i Belgien lørdag den 18. september, er blevet stedt til hvile.

Det oplyser hans bror, Allan Bo Andresen, i et opslag på Facebook, hvor han samtidig sender en stor tak fra hele familien.

»Tusind tak, fra hele familien, for al opmærksomheden vi fik i forbindelse med Chris´ begravelse. Det var overvældende med alle de flotte blomster, kort og varme hilsner. Tak for det store fremmøde til Chris´ begravelse, og undskyld til Jer, vi ikke nåede at tale med,« skriver Allan Bo Andresen, som også sender en særlig tak og tanke til hans afdøde brors enke, Michelle.

»Tak Michelle for at ære Chris med din smukke tale, du er så stærk og sej. Chris ville have været voldsomt stolt af dig… (Mere end han var i forvejen).«

Allan Bo Andresen benytter også chancen for at takke for de mindeløb, der er blevet arrangeret rundt omkring i landet og for, at pressen har respekteret familiens ønske om, at begravelsen skulle foregå i privat regi.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen