»Drengen mangler over halvdelen af sin penis«: Dansk-syrisk omskæringslæge blev ikke stoppet

I årevis foretog en læge 27 omskæringer af børn, som blev indberettet til myndighederne, hvoraf 16 blev indlagt med komplikationer - det afslører TV2.

Artiklens øverste billede
Modelfoto: Adobe Stock.

I gennem 14 år har sundhedsmyndighederne modtaget indberetninger på den dansk-syriske omskæringslæge Mohammad A. I perioden er 27 omskæringer blevet indberettet til myndighederne, hvoraf 16 er blevet indlagt med komplikationer. Det afslører TV2.

En af dem mediet har talt med er læge Louise Henning, der på en aftenvagt modtog en af drengene, der var blevet omskæret af Mohammad A.

»Drengen mangler over halvdelen af sin penis. Det, der skulle være hans kønsorgan, er omdannet til et stort blødende sår, som lugter forfærdeligt. Det lignede et krater,« fortæller Louise Henning til TV2.

Trods lignende og gentagende indgreb fra lægen, som har udført omskæringerne i sit hjem - arbejder han i dag som læge på et dansk sygehus.

Først i 2017 fratog Styrelsen for Patientsikkerhed manden for sin lægeautorisation i en to-årig periode, men han er altså tilbage nu, men har dog et forbud mod at foretage omskæringer på ubestemt tid.

Læs også

Del artiklen