Mugne æbleskiver solgt i Rema1000 tilbagekaldes
Producent tilbagekalder æbleskiver solgt over hele landet, efter der er konstateret risiko for mug i produktet.
Æbleskiver, der er solgt i Rema1000-butikker over hele landet bliver tilbagekaldt, oplyser fødevarestyrelsen.
Det er producenten Coronet Cake Company Aps, der tilbagekalder et parti ”Rema 1000, Julens æbleskiver” på grund af fund af mug i produktet.
De omfattede produkter har datomærkningerne 16-06-2023 og 20-06-2023. Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
sbl