Sundhedsstyrelsen opfordrer til et tredje stik så hurtigt som muligt

Er man blevet inviteret til et tredje stik med coronavaccine, opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at man tager imod tilbuddet hurtigst muligt på grund af stigende smitte forud for vintermånederne.

Artiklens øverste billede
Sundhedsstyrelsen melder klart ud: Tag tredje vaccinestik, så snart du kan. Arkivfoto: Finn Frandsen

Smitten stiger i samfundet, og vi bevæger os ind i en koldere tid, hvor vi er mere indenfor. Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at alle de, der er inviteret til at modtage et tredje stik med coronavaccine, sørger for hurtigst muligt at få booket en tid.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Der tilbydes i øjeblikket revaccination til alle borgere, der fik deres 2. stik i foråret og frem til 1. juni 2021. Vaccine-invitationerne lander i e-Boksen omtrent seks måneder og to uger efter sidste stik, oplyser Sundhedsstyrelsen.

»Vi anbefaler, at man hurtigst muligt booker sin tid til revaccination, når man har fået en invitation. En revaccination beskytter én selv mod at blive alvorlig syg med COVID-19 og forebygger samtidig, at man smitter andre, som kan være i risiko for at blive alvorligt syge,« siger Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Smitten stiger - især blandt ældre

Smittetallene i Danmark er i øjeblikket stigende - også i den vaccinerede del af befolkningen, hvor der i løbet af de seneste uger er set en stigning i den ældre del af befolkningen, der har resulteret i et stigende antal indlagte. Samtidig oplyser Sundhedsstyrelsen, at mere end 95 procent af danske plejehjemsbeboere har modtaget tredje stik.

I øjeblikket er det primært personer over 65 år, sundhedspersonale og personer i særligt øget risiko under 65 år, der revaccineres - men alle, der har fået 2. stik inden 1. juni, vil snarligt blive inviteret til et tredje stik.

»Vi er glade for, at så mange af de allermest sårbare borgere på plejehjem er blevet vaccineret, men for at holde kontrol med epidemien, beskytte særligt sårbare og et allerede presset sundhedsvæsen vil vi gerne have, at man booker en tid, så snart man modtager invitationen til revaccination,« siger Helene Probst.

sbl

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.