Jim Lyngvild designer vikingecenter til 50 millioner

Det kommende Borgring Oplevelsescenter bliver ifølge folkene bag det storstilede projekt verdens første museum for den nordiske mytologi, og designer Jim Lyngvild skal stå for udstillingen.

Artiklens øverste billede
Kendis-designeren, der selv er asatroende, skal designe verdens første museum til nordisk mytologi. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

De første spadestik er taget til et nyt oplevelses- og forskningscenter, som skal skildre historien om de danske vikingeborge med afsæt i den nordiske mytologi.

Borgring Oplevelsescenter, som skal opføres ved Vikingeborgen Borgring i Køge, åbner i 2024.

Det bliver samtidig verdens første museum for den nordiske mytologi.

Det annoncerer Museum Sydøstdanmark i en pressemeddelelse.

Udstillingen på det nye oplevelsescenter kommer designer Jim Lyngvild, som selv er asatroende, til at stå for.

»Jim Lyngvild er vild og folkelig. Det betyder, at han kan hjælpe os med at nå vores mål på cirka 60.000 besøgende årligt. Dermed er Jim Lyngvild også med til at finansiere vores forskningscenter og forskning i vikingetid,« siger museumsdirektør Keld Møller Hansen i pressemeddelelsen.

Borgring Oplevelsescenter er budgetteret til 50 millioner kroner.

Man kan se tableauer med iscenesættelser af centrale historier fra den nordiske mytologi og opleve op til fire meter høje figurer af guder og jætter.

Udstillingen kommer også til at skildre overgangen fra asatroen til kristendommen, lyder det.

Borgring Oplevelsescenter åbner i 2024.

/ritzau/

Læs også

Del artiklen