Statsministerens særlige appel til landets sundhedspersonale bliver mødt med skarp kritik

Mette Frederiksens (S) særlige appel til landets sundhedspersonale bliver kritiseret i skarpe vendinger af flere Christiansborg-politikere.

Artiklens øverste billede
Statsminister Mette Frederiksen (S) henvendte sig direkte til sundhedspersonalet i det danske hospitalsvæsen på pressemødet mandag aften. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) henvendte sig direkte til sundhedspersonalet i det danske hospitalsvæsen på pressemødet mandag aften. En særlig appel.

Danmark har brug for jer. Igen. Sådan var ordlyden fra den danske statsminister.

Fra talerstolen rettede Mette Frederiksen henvendelse til et i forvejen presset sundhedsvæsen. Men beskeden var alligevel krystalklar: Der er brug for en ekstra indsats.

»Jeg beder jeg om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør i allerede fuldt ud. Men også en ekstra indsats,« lød det fra statsministeren på pressemødet i Spejlsalen i Statsministeriet.

Den bemærkelsesværdige appel kommer umiddelbart i kølvandet på sygeplejerskernes opsigtsvækkende strejker for bedre løn og arbejdsvilkår ‒ og så er det ovenikøbet også vanskeligt at rekruttere personale nok på landets sygehuse.

Den seneste tids uenigheder blev dog også italesat på pressemødet.

Her understregede Mette Frederiksen bl.a., at hun kendte til bekymringerne i faget ‒ og delte dem.

»Jeg ved, at en del af jer er frustrerede. Ikke bare over løn og arbejdsvilkår, men også over den udvikling I mange steder oplever. At der er blevet mindre tid til det, der er det vigtigste, tid med patienter, omsorg og behandling,« sagde Mette Frederiksen.

Hvelplund kritiserer: »Stygt!«

Der bliver for alvor brug for sygeplejerskerne den kommende tid. Det var beskeden fra Spejlsalen.

Ifølge flere eksperter ‒ heriblandt Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen ‒ kan man nemlig hen over vinteren forvente et stigende pres på landets hospitaler.

Den opsigtsvækkende appel fra Mette Frederiksen har dog mødt en del kritik på de sociale medier fra flere politikere på Christiansborg.

Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, er skarp i sin kritik på Twitter.

»Vildt provokerende! Statsministeren appellerer til at sygeplejersker og andet sundheds- og plejepersonale skal give den en ekstra skalle! Hvad med at honorere deres indsats med en anstændig løn! I har selv smadret kapaciteten gennem jeres uanstændige indgreb! Stygt!« skriver Peder Hvelplund.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Ligestillingsordfører Pernille Skipper (EL) følger trop på twitter og kritiserer også Mette Frederiksens budskab i skarpe vendinger.

»Det er voldsomt at bede sundhedspersonalet om at give en ekstra tørn. Efter så lang tids ekstra belastning og et indgreb i sygeplejerskernes strejke, som vidnede om total manglende forståelse for uligeløn og arbejdspres. Regeringen burde erkende, at de tog fejl og love bedring,« skriver Pernille Skipper.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

De seneste strejker fra sygeplejerskerne har været forårsaget af utilfredshed med en ny overenskomst, som der i første omgang blev stemt nej til at af et lille flertal af sygeplejerskerne. Overenskomsten blev dog sidenhen ophøjet til lov med et indgreb fra politikerne.

Mere end 300 indlagte

Antallet af indlagte rundede mandag 300.

På pressemødet oplyste sundhedsminister (S) Magnus Heunicke endda, at tallet var steget til 313 indlæggelser. I starten af oktober lå tallet på cirka 90.

Der er 36 patienter indlagt på intensiv. Heraf 21 i respirator.

Det seneste døgns smittet lød på 2.294.

Genlæs Lokalavisens liveblog fra mandagens pressemøde her.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.