Byrådskandidater vil gøre kondomer, p-piller og spiraler gratis i Aarhus

Unge under 25 år i Aarhus Kommune skal i fremtiden have adgang til gratis præventionsmidler, lyder et forslag fra to aarhusianske byrådskandidater.

Artiklens øverste billede
Det skal ikke være pengepungen, der dikterer om aarhusianske unge skal gøre brug af kondomer eller p-piller, når Amors pil pludselig rammer. Foto: Martin Lehmann

Kondomer. P-piller. Spiraler.

Unge under 25 år i Aarhus Kommune skal i fremtiden have adgang til gratis præventionsmidler.

Det skal nemlig ikke være pengepungen, der dikterer om aarhusianske unge skal gøre brug af kondomer eller p-piller, når Amors pil pludselig rammer.

Sådan lyder det nu fra to aarhusianske byrådskandidater Henrik Hjortshøj og Katrine Skov-Hansen fra henholdsvis Kristendemokraterne og Alternativet. Det skriver TV 2 Østjylland.

Ifølge Katrine Skov-Hansen kommer forslaget bl.a. på baggrund af et spørgsmål om ligestilling.

»Der er en forventning fra samfundet om, at det er kvinderne, der beskytter sig, når man har sex, og det mener vi, er en ærgerlig tendens,« siger Katrine Skov-Hansen til TV 2 Østjylland.

»Hvis vi gør prævention gratis for alle, kan det udligne forskelsbehandlingen mellem mænd og kvinder i forhold til sex,« siger hun.

Gratis kondomer p-piller og deslige skal desuden være med til at forebygge sexsygdomme og uønskede graviditeter.

Hører til i et velfærdssamfund

Til Lokalavisen beskriver Katrine Skov-Hansen forslaget som et principielt spørgsmål.

»For mig at se er det et helt grundlæggende og principielt spørgsmål. Det hører ganske enkelt til i et velfærdssamfund, at man også har mulighed for gratis prævention,« siger Katrine Skov-Hansen.

»Vi ser nogle unge mennesker vælge det fra, fordi det bliver et spørgsmål om økonomi. Og det er ærgerligt. Alle burde have de samme muligheder for at beskytte sig med prævention,« lyder det fra byrådskandidaten fra Alternativet.

»Der er ofte en forventning om, at det er kvinden, der benytter sig af prævention. Så hvis vi gør det gratis, så håber jeg, at alle får samme mulighed for at benytte sig af prævention på tværs af kønnene,« siger hun.

Inspireret af andre kommuner

Henrik Hjortshøj og Katrine Skov-Hansen er begge kandidater til kommunalvalget i Aarhus Kommune. De har givet hinanden håndslag på at føre forslaget om gratis prævention til unge aarhusianere ind i næste års budgetforhandlinger, lyder det i en fælles pressemeddelelse.

Forslaget er bl.a. inspireret af Herning Kommune i Midtjylland, der i 2015 var blandt de første kommuner til at tilbyde gratis prævention til alle unge mellem 16 og 24 år. Ifølge TV 2 Østjylland har Herning Kommune siden indførelsen af gratis prævention oplevet et fald i antallet af ungdoms graviditeter og provokerede aborter på 30 procent.

Nu ser de to byrådskandidater så gerne, at unge i Aarhus bliver tilbudt en tilsvarende ordning. Derudover skal der være større mulighed for at tale med en erfaren voksen om prævention, seksuel modenhed og ansvar.

I forhold til spørgsmålet om, hvordan forslaget rent praktisk skal udspille sig, lader Katrine Skov-Hansen sig også her inspirere af andre kommuner.

»Man kan kigge på de kommuner, der allerede har iværksat et forslag som dette. Her har man flere fysiske steder, hvor man som ung kan dukke op og få en snak enten med en jordemor eller en anden sundhedsfaglig person om sex, seksualitet, køn og grænsesætninger. Derigennem vil det så også være muligt at få en recept fra lægen på p-piller eller spiral eller få uddelt gratis kondomer. Det kan være på uddannelsessteder eller andre steder, hvor unge mennesker kommer – som f.eks. kulturhuse eller apoteker,« slutter Katrine Skov-Hansen.

For Henrik Hjortshøj handler det især om at »skubbe til den positive udvikling« på landsplan, hvor der bliver færre og færre graviditeter blandt unge.

»Om man vil det eller ej, så har de fleste unge mennesker et aktivt sexliv. Og det skal de have ret til. Men de skal også have ret til at undgå ufrivillige graviditeter, og i dag kan der desværre være mange benspænd, som gør, at man ”glemmer” præventionen, men økonomi og tilgængelighed, må ikke være en af dem,« lyder det fra Henrik Hjortshøj i pressemeddelelsen.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tilmeld dig.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.