Nils vendte folkeskolen ryggen efter 18 år som lærer: »Jeg kunne ikke være det bekendt«

Fire ud af ti læreruddannede arbejder uden for folkeskolen, viser ny undersøgelse. For Nils Bomholt Andersen blev den indskrænkede frihed i klasselokalet dråben, der fik ham til at efterlade folkeskolen i bakspejlet.

Artiklens øverste billede
Nils Bomholt Andersen forlod i 2018 Holme Skole i Aarhus - og samtidig den danske folkeskole - for han kunne ikke se sig selv i den længere - og den opfattelse står han ikke alene med. Foto: Cecilie Winding.

»Vi kører opbevaring frem for undervisning.«

Sådan opsummerer Nils Bomholt Andersen sin opfattelse af den danske folkeskole.

Han er 50 år gammel, læreruddannet og for tre år siden pakkede han sin skoletaske og forlod sit lærerjob på Holme Skole i Aarhus og vinkede samtidig farvel til folkeskolen efter 18 år som lærer.

Kravene til inklusion, større klasser og et stringent testtyranni gjorde ham ude af stand til at være den lærer, han ville være, fortæller han.

»At alle børn - som efterhånden er mange typer og diagnoser - bliver undervist på samme måde er for fjollet. Vi taber for mange, « siger han og fortsætter:

»Jeg har aldrig forstået at større krav til test, måling og kontrol skulle motivere elever til at blive bedre til noget som helst. Min metodefrihed blev indskrænket, og det blev besluttet ved lov, hvad der skulle ske i mine timer. Tiden og pladsen til den enkelte elev var for lille til, jeg kunne være det bekendt. Jeg vil være et sted, jeg selv ville gå, og det kunne jeg ikke til sidst.«

I dag er Nils Bomholt Andersen ansat på en friskole ved Kalundborg, og det har været at gå på kompromis med egne idealer at vende den danske folkeskole ryggen for den 50-årige naturfagslærer.

»I mange år havde jeg selv indstillingen: Systemer skal du ændre indefra. Du må kæmpe for det. Derfor blev jeg så længe, som jeg gjorde. Til sidst blev det så begrænset, at jeg måtte stå af, og jeg har efterfølgende ofte fået den: ’Nu holder du skole for dem, der har råd til andet.’ På den måde forrådte jeg jo mine egne værdier,« siger han og fortsætter:

»Det har været en hård pille at sluge. Jeg blev ikke lærer for at komme ind i det private. Jeg synes, folkeskolen er det mest fundamentale, hvis du bygger samfundet op som et fællesskab. Jeg ville da ønske, jeg kunne se, forholdene ændrede sig og så vende tilbage, men jeg vil simpelthen ikke være med til den måde, det foregår på nu,« siger han.

Fire ud af ti lærere har forladt folkeskolen

Beslutningen om at forlade folkeskolen er han langt fra ene om. En ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Danmarks Lærerforening, viser, at omkring 40 procent af uddannede folkeskolelærere ikke arbejder i den danske folkeskole. Og antallet af læreruddannede i den danske folkeskole er støt faldet siden 2012.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, kalder tendensen problematisk og er især bekymret for de nyuddannede lærere.

»Der er for mange, der forlader folkeskolen. Vi ved også, at mange nyuddannede lærere forlader faget efter to år. Rigtig mange lærere er glade for folkeskolen, men mange - også for mange - trives ikke og lykkes ikke, fordi opgaven er for kompliceret, belastende og for svær.«

I mit nye daglige virke har jeg fundet nogle glæder, jeg ikke har haft i mange år. Med et nærvær og en tid til den enkelte elev, fordi normeringerne er ganske, ganske anderledes. Det fungerer, som en lille, lokal folkeskole skulle have gjort.

Nils Bomholt Andersen, tidligere folkeskolelærer

Han genkender Nils Bomholt Andersens frustrationer over blandt andet elevtal og inklusionskrav og peger på sidstnævnte som en af de største udfordringer for lærere - især de nyuddannde.

»Lærerarbejdet er blevet langt mere komplekst, end det har været tidligere. Der er flere elever med særlige behov, flere med diagnoser og flere, der ikke trives i skolen. Det er for stor en opgave at stå med alene for nye lærere. Der er generelt brug for at understøtte lærerne i at lykkes i undervisningen - der er brug for, at man kan være to lærere i nogle af undervisningstimerne. Det er vores ambition, at vi skal have alle elever med, de skal trives, og de skal lære noget. Det er for stor en opgave at stå med alene, og det kræver flere lærerkræfter, end vi har nu,« siger han.

Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, føler en helt anden politisk opbakning til at lave nye løsninger for den danske folkeskole i samspil med de relevante faggrupper. Arkivfoto: Jens Dresling.

I Aarhus Kommune, som Nils Bomholt Andersen var ansat i og forlod tilbage i 2018, er også omkring fire ud af ti uddannede lærere uden for folkeskolen. Samtidig er der i 78 af landets kommuner sket et fald i antallet af folkeskolelærere siden 2012.

Man har sagt: Nu lægger vi alle sammen hånden på kogepladen, og vi fjerner den ikke, før det her er løst.

Gordon Ørskov Madsen, formand i Danmarks Lærerforening

Gordon Ørskov Madsen peger på, at frafaldet er en konsekvens af, at man ikke har flyttet de nødvendige midler med, da man besluttede at øge inklusionen i folkeskolen.

»Man har gjort for lidt. Politisk har man sagt, at man vil gerne flest mulige børn i den normale undervisning, og det er som udgangspunkt godt, at alle føler sig som en del af fællesskabet, men man har ikke lavet de nødvendige investeringer for, at opgaven kan løses. Det har store konsekvenser, og det ser vi nu.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Norddjurs Kommune er en af de kommuner, der har oplevet størst fald i antal folkeskolelærere. Knap 16 procent flere lærere står uden for folkeskolen nu end i 2012, og lærerantallet fordeler sig 50-50 på, om de arbejder i folkeskolen eller uden for den.

Kommunens skole- og dagtilbudschef Lene Mehlsen Thomsen er bekendt med tendensen på landsplan, men det kommer bag på hende, at netop Norddjurs Kommune skulle score højt.

Selvom hun mener, det skal ses i sammenhæng med, at kommunen har i alt seks efterskoler, friskoler og privatskoler, men lærermanglen ér et fokusområde for forvaltningen, forklarer hun.

De arbejder sammen med skolelærerne og -lederne om at rekruttere lærere, men også på at fastholde dem - gennem mentorordninger og færre undervisningstimer for nyuddannede, mere fleksibel arbejdstid og tæt samarbejde med skoleledelsen.

»Vi ved fra andre undersøgelser, at lærere, der overvejer at skifte job, gør det blandt andet på baggrund af fleksibilitet i arbejdstid, ledelse og arbejdsmiljø herunder kollegialt fællesskab. Løn og karrieremuligheder er ikke lige så essentielle i beslutningen.«

Læreruddannelsen skal have et løft

Norddjurs Kommune har de seneste år også været udfordret af store besparelser, strukturændringer på skoleområdet – også som følge af faldende elevtal, og Lene Mehlsen Thomsen erkender, at det har slidt på medarbejderne i den norddjurske folkeskole.

»Det gode arbejdsmiljø har betydning for, om du bliver på din arbejdsplads, og hvis noget slider, så er det usikkerheden. Jeg håber meget, at vi får skabt mere ro omkring vores folkeskole de næste år,« siger hun.

Ifølge skolechefen er en del af løsningen også at tale lærergerningen op og i højere grad anerkende, hvor vigtig en rolle, folkeskolelærere spiller for et samfund.

»Vi kan simpelthen ikke drive et samfund uden det erhverv. De skaber læring, dannelse og undervisning for vores børn, og det er jo helt vildt afgørende. Det er en fælles opgave, vi står med. Lærerne skal selvfølgelig være stolte af faget, men det skal vi, der er omkring det, og forældrene også. Jeg tror, sidstnævnte har fået en opvågning under corona, hvor undervisningen rykkede hjem i dagligstuen, og de mærkede, hvad lærer har til opgave og har fået respekt for det,« siger hun.

Jeg ville da ønske, at jeg kunne se, at forholdene ændrede sig, så jeg kunne vende tilbage, men jeg vil simpelthen ikke være med til den måde, det foregår på.

Nils Bomholt Andersen, tidligere folkeskolelærer

Samtidig peger skole- og dagtilbudschefen på, at det giver mening at gentænke læreruddannelsen for at sikre, at de nyuddannede lærere er ordentlig rustet til at blive kastet ud i klasselokalerne i den danske folkeskole. Især det praktiske element i uddannelsen skal udbygges, så der kommer mere erfaring og rådgivning ind over for de studerende.

Og det er formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, enig i.

Torsdag annoncerede Danmarks Lærerforening sammen med KL, de lærerstuderende og læreruddannelserne anbefalinger til en ny læreruddannelse.

De opfordrer blandt andet til flere undervisningstimer for de studerende samt et større fokus på at koble teori og praksis. Samtidig skal der sikres en bedre overgang fra dimittend til lærer, forklarer han.

»Man er ikke færdiguddannet efter fire år på læreruddannelsen. Der er brug for en højere intensitet og så en bedre opfølgning og overgang til arbejdet. Vi ser studerende med ti undervisningstimer i ugen, og det er alt, alt for lidt. Læreruddannelsen er noget, man skal tage i tæt samklang med medstuderende og undervisere. Det skal ikke være selvstudie, som det i nogen grad er i dag.«

Hænderne på kogepladen

Hvis Nils Bomholt Andersen skulle vende tilbage til folkeskolen ville det kræve en større tillid til, at læreren har kontrollen i klasselokalet og har den bedst mulige undervisning for øje. Han vil ikke dikteres af politikere ude af trit med folkeskolens virkelighed, forklarer han.

»Vi er ofte blevet sendt i byen for at skabe noget, politikerne kan bruge i deres arbejde. Jeg skulle mærke, at jeg havde politikeres og forældres opbakning til, at jeg gør det bedste, jeg kan, for at danne de unge mennesker til det samfund, de skal ud i « siger han.

Nils Bomholt Andersen gik på kompromis med sine egne idealer, da han forlod folkeskolen, og det har været en hård pille at sluge - men den glæde, han har som underviser på en friskole nu, er en helt anden end tidligere i sine mere end 20 år som lærer. Foto: Cecilie Winding.

Formanden for Danmarks Lærerforening deler Nils Bomholt Andersens holdning om, at der politisk er trukket beslutninger ned over hovedet på de, der har deres daglige gang i klasselokalet.

Men den tendens ser ud til at vende nu, forklarer han og fremhæver blandt andet en ny politisk aftale fra 29. oktober, der afskaffer de nationale tests, lader lærerne om at finde relevante testmetoder og udfaser de forhadte elevplaner.

Formanden kalder det et første skridt mod en mindre teoretisk, boglig og resultatorienteret folkeskole. Han er forhåbningsfuld på folkeskolens vegne, fordi han oplever et større samspil mellem Christiansborg og folkeskolens parter i arbejdet med at ændre udviklingen.

»Det er en helt anden måde at lave skolepolitik på og en langt mere hensigtsmæssig måde at skabe forandring,« siger han og fortsætter:

»Man har sagt: Nu lægger vi alle sammen hånden på kogepladen, og vi fjerner den ikke, før det her er løst. Den vilje, der er til det, har ikke været på samme niveau før.«

Dermed kunne det tyde på, at den ændring, der kunne få Nils Bomholt Andersen tilbage til den danske folkeskole, så småt er på vej. Men for nu bliver naturfagslæreren på den friskole, hvor han har fundet en skoleform, han trives i.

»I mit nye daglige virke har jeg fundet nogle glæder, jeg ikke har haft i mange år. Med et nærvær og en tid til den enkelte elev, fordi normeringerne er ganske, ganske anderledes. Det fungerer, som en lille, lokal folkeskole skulle have gjort,« siger Nils Bomholt Andersen.

Læs også

Del artiklen