Tæt på hver anden stemme gik til Holbæk-borgmester

Holbæk-borgmesteren, Christina Krzyrosiak Hansen, står tilbage som én af de helt store vindere efter kommunalvalget.

Artiklens øverste billede
På opsigtsvækkende vis har den 28-årige socialdemokratiske borgmester atter gjort krav på magten i Holbæk. Foto: Jacob Ehrbahn

Hun trak overskrifter ved kommunalvalget i 2017. Dengang blev hun Danmarks yngste borgmester nogensinde.

Og nu kan Holbæk Kommunes borgmester gennem de sidste fire år, Christina Krzyrosiak Hansen (S), med sindsro tage endnu tørn.

På opsigtsvækkende vis har den 28-årige socialdemokrat nemlig atter gjort krav på magten i Holbæk.

Krzyrosiak Hansen står sågar tilbage som én af de helt store vindere ved tirsdagens kommunalvalg. Hun har nemlig i alt fået 18.590 personlige stemmer ud af 40.511 mulige.

Det vil sige, at 47,2 procent af alle stemmerne i kommunen ifølge DR Nyheder er tilfaldet Krzyrosiak Hansen. Tæt på hver anden stemme.

Politiken noterer sig, at vælgerne i Holbæk Kommune har belønnet den unge borgmester og Socialdemokratiet for den seneste valgperiode.

Da Krzyrosiak Hansen overtog magten i 2017, var kommunen nemlig landets fattigste. Men det er den altså ikke længere.

Ved bl.a. at øge skatterne er den status sidenhen blevet ændret til det bedre.

Krzyrosiak Hansen har tredoblet antallet af personlige stemmer i forhold til kommunalvalget i 2017. Dengang satte 5.499 vælgere kryds ved hende.

Beæret over tilliden

Til Politiken understreger Christina Krzyrosiak Hansen, at hun er meget overrasket over det positive resultat.

»Jeg er utroligt glad, og jeg er også enormt beæret over den tillid som borgerne i Holbæk har vist mig og Socialdemokratiet,« siger Christina Krzyrosiak Hansen.

»Jeg synes, det er svært at sige selv, hvad der ligger til grund for den her opbakning. Men jeg har forsøgt at være til stede i hele kommunen. Holbæk Kommune er geografisk megastor, og jeg ved godt, at jeg ikke kan nå at møde alle 72.000 borgere, men jeg har forsøgt at være til stede lokalt – og det tror jeg spiller ind,« siger hun.

Slår danmarksrekord

Socialdemokratiet løb i alt med 59 procent af stemmerne i Holbæk Kommune.

Socialdemokratiet har dermed absolut flertal, og Krzyrosiak Hansen får derfor yderligere fire år på posten som borgmester.

Holbæk-borgmesteren slår ifølge Ritzau Birgit S. Hansen (S) fra Frederikshavn, som for fire år siden fik 42 procent af de afgivne stemmer i kommunen. Dengang blev det betegnet som rekord.

af

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.