Den Gamle By indfører coronapas for alle medarbejdere

Samtidig skal medarbejdere, som af den ene eller anden grund ikke ønsker at blive vaccineret, testes to gange om ugen. 

Artiklens øverste billede
Ansatte i Den Gamle By kan se frem til at skulle have coronapasset frem ligesom gæsterne har skulle have det i en uges tid. Foto: Den Gamle By.

Jul i Den Gamle By åbner, og her oplyser museet, at man har et stort fokus på at skabe trygge rammer for stedets besøgende. Her genindførte man i sidste uge coronapas for gæster, og fra i morgen onsdag skal alle medarbejdere nu også medbringe et gyldigt coronapas. Det oplyser museet i en pressemeddelelse.

For trods coronaforanstaltninger med sprit og afskærmninger, så er coronapas for medarbejdere et nødvendigt skridt, ifølge Den Gamle Bys museumsdirektør Thomas Bloch Ravn.

»Smitten er desværre stigende i hele landet og det er en fælles samfundsopgave at få den reduceret. Erfaringerne fra sidste år viser med al tydelighed, hvor vigtigt og effektivt det er at sætte ind i tide. Formålet med coronapas for medarbejdere er selvsagt at beskytte hinanden og vores gæster mod smitte. Her har vi især et ansvar for de personer, som er særligt sårbare, og dem har vi både som gæster og medarbejdere,« siger Thomas Bloch Ravn.

Den Gamle By indfører ikke krav om vaccination, men medarbejdere, som af den ene eller anden grund ikke ønsker at blive vaccineret, skal testes to gange om ugen.

Formålet med coronapas for medarbejdere er selvsagt at beskytte hinanden og vores gæster mod smitte. Her har vi især et ansvar for de personer, som er særligt sårbare, og dem har vi både som gæster og medarbejdere.

Thomas Bloch Ravn, museumsdirektør i Den Gamle By.

»I første omgang betragter vi coronapasset som en tillidssag, men fra tid til anden foretages stikprøver,« udtaler direktøren.

Og budskabet fra museumsdirektøren er tydeligt: »Alle, såvel gæster som medarbejdere, skal have en tryg og sikker jul i Den Gamle By.«

am

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen