Sundhedsstyrelsen godkender vacciner til børn: Anbefaler at vaccinere fra 5 år

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu vaccination af børn ned til femårsalderen, efter EMA og EU-Kommissionen har godkendt vaccination

Artiklens øverste billede
I Østrig, som billedet her er fra, begyndte man vaccination af de 5-11-årige allerede i sidste uge. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix

I morgen lørdag vil de første invitationer til vaccination af børn ned til femårsalderen begynde at tikke ind til forældre i aldersgruppen.

Det oplyste Sundhedsstyrelsen fredag eftermiddag på et pressemøde.

Styrelsen har på baggrund af en godkendelse af Pfizer-vaccinen i Det Europæiske Lægemiddelagentur og i EU-Kommissionen torsdag nu selv godkendt vaccinen til brug på de danske børn - og anbefaler samtidig forældre til at lade deres børn vaccinere.

»Vi har brug for mere immunitet. Vi har brug for at undgå, at smitten går fra børn til forældre og videre til bedsteforældre. Rigtig mange børn er de seneste måneder er blevet smittet, « sagde vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst på pressemødet.

Selvom Sundhedsstyrelsen nu indkalder børn i alderen 5-11 år til at få vaccinationer, understregede Helene Probst, at vaccinationen er frivillig. Først vil de 10-11-årige blive indkaldt allerede fra lørdag, og så vil de7-, 8- og 9-årige blive indkaldt før de 5-6-årige. Alt sammen over de næste 14 dage. De første vaccinationer af børn vil kunne gå i gang allerede søndag, forklarede hun, og tydeliggjorde efterfølgende:

»Det er vigtigt at understrege, at det er frivilligt, om man følger anbefalingen. Vi skal respektere dem, der vælger vaccinen til og dem, der vælger den fra,« sagde Helene Probst.

Informationer til forældre

Derfor har Sundhedsstyrelsen gjort meget ud af at udlægge tilgængelig information om vaccinerne til børn - og vicedirektøren

»Man får et brev i e-boks med information og link til en ny pjece, og der er af masser af info på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Hvis man stadig er i tvivl kan man få rådgivning af sin praktiserende læge,« sagde hun og fortsatte:

»Jeg kan godt forstå, der er forældre, der synes, det er en svær beslutning.«

Medvirkende ved dagens pressemøde var også Lars Bo Nielsen, direktør i Lægemiddelstyrelsen, der satte nogle ord på de undersøgelser, der ligger til grund for godkendelsen af Pfizer-vaccinen til børn ned til femårsalderen.

»Ni ud af ti børn, der normalt ville blive smittet, bliver det ikke, når de er vaccineret. Er der bivirkninger ved vaccinen? Ja, der er dem, vi kender,« sagde han og lod forstå, at der ikke er noget, der tyder på, at vaccinerne skulle give andre bivirkninger hos børn end netop dem, der er kendt i forbindelse med vaccination af den øvrige befolkning.

Bekymring over ny virusvariant

På fredagens pressemøde var også Statens Serum Institut repræsenteret ved afdelingschef Tyra Grove Krause.

Hun satte ord på den nye variation af coronavirus, der er blevet konstateret i Sydafrika ved navn B 1.1.529, og som vækker bekymring verden over, da der er opdaget flere mutationer i det såkaldte spike-protein end den nu dominerende og smitsomme deltavariant - og det kan have betydning for, hvor effektive vaccinerne kan bremse den.

»Der er set mutationer, der tidligere er forbundet med øget smitsomhed og lavere følsomhed over for antistoffer fra vacciner,« sagde hun.

Indtil videre er der ikke konstateret tilfælde i Danmark af den nye coronavariant - men Danmark tager nu konsekvensen og indfører nye rejserestriktioner.

»Vi har indstillet til, at vi skærper rejserestriktioner til syv lande. Sydafrika og seks lande, der grænser op til Sydafrika,« forklarede Tyra Grove Krause på pressemødet.

Herhjemme er der det seneste døgn konstateret 4.076 nye tilfælde af coronasmitte, ni er døde siden torsdag, og antallet af indlagte stiger med 15 til 426 i alt.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.