Nye coronatal: 50 patienter indlagt på intensiv

Det seneste døgns smittetal runder 3.700.

Artiklens øverste billede
Foto: Marius Renner

Der er det seneste døgn registreret 3.744 nye smittetilfælde med coronavirus.

Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det samlede antal af indlagte patienter med coronavirus falder med otte til i alt 418.

Der er registreret yderligere 13 dødsfald, hvilket bringer det samlede antal døde relateret til coronavirus op på 2.863.

50 personer er lige nu indlagt på intensivafdelinger. 29 af intensivpatienterne ligger i respirator. Det er en stigning på tre i forhold til fredag.

De 3.744 smittetilfælde er fundet ud af i alt 198.361 pcr-tests. Det giver en positiv procent på 1,98 procent.

Tallene fra SSI viser også, at 26.434 personer det seneste døgn har fået det tredje vaccinestik.

Dermed er 12,8 procent af befolkningen nu revaccineret, melder Ritzau.

af

Læs også

Del artiklen