Kontante bonusser på vej til regionens sundhedspersonale

Flere tusinde hospitalsansatte kan nu se frem til en kontant bonus i 2022. Region Midtjylland har nemlig landet en aftale med relevante organisationer om fordelingen af den såkaldte “coronavinterpakke”.

Artiklens øverste billede
Flere tusinde hospitalsansatte kan nu se frem til en kontant bonus i 2022. Arkivfoto: Emil Agerskov

En bonus på 10.000 kroner.

Det er, hver cirka 11.000 medarbejdere rundt om på Region Midtjyllands Hospitaler kan se frem til inden længe.

Det meddeler regionen i en pressemeddelelse.

For nylig afsatte et flertal i Folketinget én milliard kroner til en såkaldt “coronavinterpakke”, der var målrettet særlige midlertidige indsatser i vintermånederne i det hårdt pressede og trængte hospitalsvæsen.

Formålet med aftalen er at fastholde sundhedspersonale og styrke aktiviteten på hospitalerne, så sundhedsvæsenet kommer godt gennem vinteren.

Det er dog op til hver enkelt region at bestemme, hvordan pengene skal spenderes – i samarbejde med en række relevante faglige organisationer.

»Jeg glæder mig over, at vi med aftalen på en meget kontant måde kan anerkende medarbejdere, som oplever meget stor belastning i forhold til aften-, nat- og weekendarbejde i det daglige,« siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i pressemeddelelsen.

Aftalen betyder konkret, at sundhedspersonale i særligt vagtbelastede afsnit i det nye år vil modtage en bonus på 10.000 kroner.

En bonus, der udbetales i to rater.

Den første rate på 4.000 kroner udbetales i slutningen af januar, mens den anden rate på 6.000 kroner udbetales i slutningen af april.

Det er som sagt omtrent 11.000 medarbejdere på hospitaler i Region Midtjylland, der vil modtage den kontante bonus.

Samtidig vil der i et forsøg på at styrke aktiviteten på hospitalerne i regionen blive givet en ekstra kontant belønning på i alt 200 kroner i timen til de medarbejdere, der påtager sig overarbejde eller frivilligt ekstraarbejde.

En ordning, der vil gælde fra nu og frem til udgangen af marts.

En bonus, der ligger oveni de tillæg, som overarbejde ellers normalt udløser.

»Der ligger en ekstra belønning – og måske et ekstra incitament – til alle medarbejdere på hospitalerne, som henover de kommende måneder vil gøre en ekstra indsats og bidrage til, at vi kommer godt gennem vinteren og får hjulpet de patienter, der har fået udskudt deres behandling,« siger Anders Kühnau.

I alt har Region Midtjylland fået tildelt 216,1 millioner kroner.

Aftalen om ekstra betaling for overarbejde og for frivilligt ekstraarbejde træder i kraft mandag den 20. december.

af

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.