Messerschmidt sejrer i landsretten: DF-profilen stærkt tilfreds med dagens afgørelse

Morten Messerschmidt fik en sejr i Østre Landsret i dag, da retten gav ham medhold i anklagerne om, at den dommer, der i byretten i august, kendte ham skyldig i svig og dokumentfalsk i forbindelse med EU-midler, var inhabil.

Artiklens øverste billede
DF's næstformand Morten Messerschmidt sejrede i dag i Østre Landsret, da han fik medhold i anklager om inhabilitet hos den dommer, der i byretten idømte ham seks måneders ubetinget fængsel for svindel og dokumentfalsk. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Næstformanden i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, er ikke længere dømt kriminel.

Det står klart efter Folketingsmedlemmets sejr ved Østre Landsret onsdag. Her gav landsretten Messerschmidt medhold i sine anklager om, at den dommer, der i august udnævnte ham som skyldig i svindel med EU-midler og dokumentfalsk, var inhabil i sagen.

Dermed er hans dom fra Byretten i Lyngby på seks måneders betinget fængsel ophævet - og hans sag skal om.

Det er godt, der er truffet afgørelse om, at der selvfølgelig er grænser for, hvad en dommer kan tillade sig at have af forudindtagede holdninger, inden han afsiger en dom.

Morten Messerschmidt, næstformand Dansk Folkeparti

Derfor var det også en glad næstformand, der mødte pressen ude foran Østre Landsret i København.

»Det her er en god dag for det danske retssystem i den forstand, at man forstår at rette sine egne fejl. Jeg er selvfølgelig glad for, at det vi har oplevet i byretten nu bliver slettet, og at den dom ikke længere er gældende. Men det er klart, at det også er irriterende, at det tidsmæssigt kommer til at tage længere tid,« sagde Morten Messerschmidt til TV2 efter landsrettens kendelse.

Inhabil via Facebook-adfærd

Grunden til Messerschmidts klage over byrettens dommer Søren Holm Seerup var blandt andet, at dommeren på Facebook var aktiv med likes og opslag, der var kritiske over for netop Messerschmidt og hans parti Dansk Folkeparti.

Ekstra Bladet afslørede tilbage i august, at dommeren selv ’likede’ et opslag på det sociale medie - under 24 timer efter dommen - med budskabet om, at DF’eren burde gå af som følge af dommen - et opslag, der var skrevet af Venstre-politikeren Søren Pind, som Søren Holm Seerup kender fra sin barndom.

»Det er godt, der er truffet afgørelse om, at der selvfølgelig er grænser for, hvad en dommer kan tillade sig at have af forudindtagede holdninger, inden han afsiger en dom,« uddybede Morten Messerschmidt efter dommen til TV2.

Morten Messerschmidts dom har også været et kardinalpunkt i det nært forestående formandsvalg i Dansk Folkeparti, hvor Messerschmidt stiller op, og hvor politiske modstandere har opponeret mod en formandskandidat med en dom i bagagen. Den dom bortfalder nu - og indtil en eventuel ny dom bliver afsagt i byretten.

Der er endnu ikke fastsat noget tidspunkt for, hvornår sagen skal gå om.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.