Byttede om på kloakrør: Aarhus Universitetshospital har udledt spildevand i sø i årevis

Siden april 2019 er spildevand blevet fra Aarhus Universitetshospital og ud i en nærliggende regnvandssø, fordi en håndværker har taget fejl af nogle rør. Heldigvis er mængden af spildevand ikke katastrofal.

Artiklens øverste billede
Cirka 222 liter spildevand er løbet ud i et regnvandsbassin vest for AUH i døgnet i 2,5 år. Foto: Danni Paulsen
Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

En tung trælåge skal lige forceres, men så har man også adgang til det kuperede og offentligt tilgængelige naturområde, der ligger i den vestlige periferi af Aarhus Universitetshospital.

I de varmere perioder på året traver buskede Gallowaykvæg rundt og græsser, men her i december er det kun gamle klovaftryk i den frosne jord hen mod den næstnordligste af de fire regnvandssøer, der vidner om hospitalets rewildingprojekt.

Fire ænder driver rundt på den store sø - lykkeligt uvidende om, at det ikke kun er regnvand i et skønt naturområde, de plasker rundt i. For fra de to store beton-kloakrør, der stikker ud ad søens skrænt, er der i 2,5 år også løbet menneskelig fækalier, urin, papir og andre ting skyllet ud med vandet fra bygning J20 på AUH.

Det er fra disse ledninger, at regnvand fra hospitalsgrunden skulle løbe. Men der har så også været 200.000 liter spildevand igennem. Foto: Danni Paulsen

Forvekslede rør

Siden bygningen blev taget i brug i april 2019, er spildevand blevet udledt i søen. Det kan hverken ses eller lugtes, men AUH vurderer, at cirka 200 kubikmeter spildevand - 200.000 liter - er endt i søen.

Indtil videre har vi koncentreret os om at få byttet om på rørene

Søren Kvistborg, teknisk chef på AUH

Hospitalets tekniske afdeling opdagede det ved et tilfælde, og det viser sig, at firmaet, der koblede bygningen på kloaksystemet, har byttet om på spildevand og regnvand.

»Det er en menneskelig fejl. Vi har ellers haft autoriserede folk til at lave tingene, og vi har lavet meget grundigt tilsyn på byggeriet og testet det omhyggeligt, men alligevel er der en fejl, og det sker,« siger Søren Kvistborg, teknisk chef på AUH.

Hans medarbejdere opdagede fejlen 27. oktober og gik straks i gang med at udbedre den.

»Nu skal vi have fat i dem, der har lavet det. Indtil videre har vi koncentreret os om at få byttet om på rørene inde i huset i stedet for at grave op. Vi har ikke haft tid til at at diskutere fejlen med dem. Det skulle ordnes, og det er det blevet, og så må vi tage slåskampen bagefter,« forklarer den tekniske chef.

Ifølge Søren Kvistborg var det også årsagen til, at Aarhus Kommune først blev adviseret om udledningen en måned senere, 1. december, som en aktindsigt, avisen har fået, viser.

Spildevands-søen er en ud af i alt fire store regnvandsbassiner ved AUH. Foto: Danni Paulsen

Biolog: Ingen katastrofe

Efter fejltilslutningerne er udbedret, har kommunen blot bedt hospitalet om at få renset rørene. Det er blevet gjort, og Annemette Sørensen, biolog i Teknik og Miljø, fortæller, at det nu bare undersøges, om der skal ske yderligere rensning.

Udledningen er stoppet, men vi skal finde ud af, hvor alvorligt det er

Annemette Sørensen, biolog, Teknik og Miljø

»Udledningen er stoppet, men vi skal finde ud af, hvor alvorligt det er. Det er meget, meget lidt, der er løbet ud over en lang periode, så det er ikke en katastrofe. Vi tager ud og kigger på bassinet, og så skal vi have fundet ud af, om der ligger noget slam i bunden, der skal renses op. Jeg tror dog ikke rigtig, at vi finder noget, for det er løbet i et ret stort bassin,« forklarer hun.

Det er dog spildevand fra et hospital. Har I gjort jer tanker om, hvorvidt der kan være mange medicinrester i søen?

»Vi skal have nogle snakke med dem, om der kan være endt noget specielt i søen, når der nu er tale om et hospital. Hospitalerne er dog ikke så store kilder til forurening med medicinrester som tidligere, fordi folk i dag bliver meget tidligere udskrevet.«

Annemette Sørensen tager dog udledningen med ophøjet ro, for selvom der er tale om 200.000 liter spildevand, så er det ført til naturområdet sammen med en masse andet regnvand, og derfor svarer det bare til en - meget ildelugtende - dråbe i en stor sø.

»Søen ligger mellem hospitalet og Koldkær Bæk, og derfor vil den første opsamling af uhensigtsmæssige ting være i søen, så det ikke kommer ud i bækken. Der vil have været lidt udledning til bækken, men det er en regnvandssø ud af flere, og det, der vil komme ud, vil være meget fortyndet, før det overhovedet rammer bækken. Jeg har ikke nogen forestilling om, at man overhovedet ville kunne måle det i bækken,« fastslår hun.

Svarer til parcelhus

Skal man sætte 200 kubikmeter spildevand i perspektiv, så udleder en typisk dansk husstand cirka 150 kubikmeter på et år.

Derfor kan de undre, at der ikke er tale om mere spildevand fra en meget stor bygning på et hospital på størrelse med Ribe, som forbruger over 600 kubikmeter vand om dagen.

Det lyder af meget lidt på 2,5 år. Hvordan er I kommet frem til de 200 kubikmeter, Søren Kvistborg?

»Det gør vi ud fra vandmålere, der angiver, hvor meget vand der er kommet til de enkelte bygninger. Det er kun en delstrøm fra bygningen og ikke hele bygningen, der er endt i søen. På den måde er skaden begrænset. Det skal ikke slippe ud, det kan vi kun være enige om, men heldigvis er det ikke så meget.«

Hos Aarhus Kommune har man ikke bedt hospitalet dokumentere udslippet yderligere.

»Du har ret i, at det ikke er ret meget, men vi må stole på det, de siger, og det gør vi. Vi har ikke grund til andet og har heller ikke selv en chance for finde ud af, om det er korrekt,« forklarer Annemette Sørensen.

Hun fortæller desuden, at det er ret normalt, at der sker fejltilslutninger ved store byggerier, og at spildevand derfor ender, hvor det ikke skal.

Og hos hospitalets tekniske afdeling vil Søren Kvistborg heller ikke garantere, at der ikke findes andre lignende fejl på det enorme hospitalsområder.

»Jeg håber det ikke, men det her tror jeg, at man kan finde hos mange andre hospitaler eller byggerier i byen for den sags skyld. Vi har bygget 250.000 kvadratmeter herude, og det skulle være mærkeligt, hvis der ikke var sket nogle fejl.«

Området ved søerne er et 16 hektar stort naturområde, hvor der i varmere måneder går Gallowaykvæg og græsser. Foto: Danni Paulsen

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.