Flere og flere dyr efterlades ved rastepladser og skraldespande: »Vi smider dem ud, som var de møbler«

Dyrenes Beskyttelse melder om rekordår for henvendelser fra folk, der finder efterladte kæledyr rundt omkring i det offentlige rum. »Det er en trist tendens,« siger familiedyrschef.

Artiklens øverste billede
Malteserhvalpen My på seks uger blev fundet i en papkasse foran en dyreklinik en kold efterårsdag. Desværre var hun allerede syg, viste det sig og måtte efterfølgende aflives. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Det siges, at hunden er menneskets bedste ven, men det er ikke altid, forholdet er gensidigt.

Herhjemme ’dumper’ vi kæledyr i højere grad end før, viser tal fra Dyrenes Beskyttelse, der især ser en stigning i antallet af små hundehvalpe, som bliver efterladt af ejerne uden chance for at klare sig selv.

Det forklarer familedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen, til Lokalavisen.

Organisationen ser 2021 blive et trist rekordår for antal af henvendelser fra danskere, der finder efterladte kæledyr og hundehvalpe rundt omkring i det offentlige rum.

»Det er en trist tendens. Vi har ikke tidligere set hundehvalpe blive dumpet i det omfang, vi ser nu. Det har været rimelig stabilt de seneste to-tre år, men er steget i år, og det nye er, at det er de her helt små hvalpe, vi ser blive ’dumpet’,« siger han.

Normalt ligger antallet af henvendelser om efterladte dyr stabilt omkring de 500, forklarer Jens Jokumsen, men i november 2021 har man allerede fået 596 henvendelser, og det tyder på et rekordår, der vil ligge »et godt stykke over 600« ifølge Jens Jokumsen.

»Det er jo ikke dyrene selv, der har gjort det - der ligger menneskelige handlinger bag. Man har sat dyret i et bur, i en pose eller en papkasse og efterlader dem forskellige steder. Det kan være foran dyrlæger, dyrehandler eller ved et af vores ti internater, men det kan også være rastepladser, containerpladser eller ude i en skov,« siger Jens Jokumsen.

Langt de fleste ’dumpede’ dyr er katte, men ifølge Dyrenes Beskyttelse ser man altså en stigende tendens til, at også hundehvalpe efterlades, hvilket falder sammen med langt flere henvendelser til internaterne fra hvalpeejere, der alligevel ikke magter det nye familiemedlem. Tidligere var det sjældent, at ejere indleverede hvalpe på under ét år.

Når det bliver et problem, så må andre tage over, og så smider vi dem ud, som om det var et møbel. At der overhovedet er folk, der behandler deres kæledyr på den måde i Danmark er skræmmende. Man kan ikke bare smide ud eller lukke ud i naturen, man har et ansvar som ejer.

Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse

Finder dem døde eller tæt på

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er en del af de ’dumpede’ dyr efterladt på grund af sygdom.

Eksempelvis fik Dyrenes Beskyttelse en henvendelse om en seks uger gammel malteserhvalp ved navn My, der blev fundet efterladt i en papkasse ude foran Vangede Dyreklinik en kold efterårsdag. Hvalpen kom til Roskilde Internat, men her opdagede man, at My havde vand i hovedet af alvorlig grad, og den lille hvalp måtte aflives.

Malteserhvalpen My på seks uger blev fundet i en papkasse foran en dyreklinik en kold efterårsdag. Desværre var hun allerede syg, viste det sig og måtte efterfølgende aflives. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

»Nogle gange bliver det opdaget i tide, men der er desværre også situationer, hvor de bliver fundet for sent og er næsten døde eller ligger døde i kasserne, og så kan vi ikke hjælpe dem,« siger Jens Jokumsen.

Han peger på, at der er kommet flere dyreejere til gennem de seneste år, hvor coronarestriktioner har sendt os hjem og indenfor i højere grad. Der er så nogle, der efterfølgende opdager, at opgaven som dyreejer alligevel er mere, end man magter.

Der er også rigtig mange, der pludselig ender i en tragisk situation, der gør det umuligt at passe dyrene - eventuelt på grund af sygdom, opståede allergier eller skilsmisser - men så gælder det om at række ud efter hjælp enten til Dyrenes Beskyttelse eller gennem familie og netværk, der kan hjælpe med at få kæledyret godt videre, forklarer Jens Jokumsen.

»Vi kan se på de sedler, der nogle gange er med i kassen, at der ligger en trist skæbne bag, men der har man som dyreejer mulighed for at række ud efter hjælp,« siger han og fortsætter:

»Det her med, at når det bliver et problem, så er der andre, der må tage over, og så smider man dyret ud, som om det var et møbel... At det overhovedet sker i Danmark, at folk behandler deres kæledyr på den måde, det er jo skræmmende. Man kan ikke bare smide dem ud eller lukke dem ud i naturen. Som ejer har man et ansvar.«

Ikke kun til sofaen

Ifølge Jens Jokumsen skal man sørge for at have gjort sig helt klart, hvad det vil sige at være dyreejer, inden man træffer beslutningen.

»Man skal tænke over: Har jeg tiden til det? Det er en enorm stor opgave at have et dyr med både pasning, luftning og rengøring. Det er meget tidskrævende, og så koster det også penge. Det er dyrt, ikke bare at anskaffe sig et dyr, men også passe det. Der er foder, der kan være pasning, og der er dyrlægeregninger, for dyr bliver syge, og de skal til sundhedstjek, og det koster også. Og det er resten af dyrets liv,« siger han.

»De bliver ikke voksne og flytter hjemmefra. Det er hver eneste dag, når det regner, og det er koldt, og ikke bare, fordi det er rart at have i sofaen.«

Størstedelen af de ’dumpede’ dyr bliver reddet, oplyser Dyrenes Beskyttelse, og i løbet af i år har deres ti internater fundet nye hjem til over 6800 dyr.

Hvis man finder et kæledyr, eller har brug for hjælp til at komme af med det, så kan Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral kontaktes på 1812.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.