Nyt, dansk studie om senfølger: Størstedelen af tidligere indlagte kæmper med eftervirkninger i måneder
Nyt dansk studie viser, at halvdelen af indlagte med covid-19 døjer med senfølger fire måneder efter indlæggelsen. Udmattelse, åndenød og hukommelsesbesvær er hyppige eftervirkninger.
- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Infektion med coronavirus rammer forskelligt. For nogle kan det klares med dage på sofaen, snotklude og piller, men for andre bliver sygdommen langt mere alvorlig og kræver indlæggelse på hospitalet.
De, der indlægges med covid-19, døjer med mindst én senfølge efter indlæggelsen fire måneder efter.
Det viser et nyt dansk studie fra Ejvind Frausing Hansen, der er overlæge og forsker på Lungemedicinsk Afdeling på Amager-Hvidovre Hospital.
Ud af 128 deltagere i undersøgelsen, der havde været indlagt med covid-19 i løbet af 2020, rapporterede 85 procent, at de stadig døjede med mindst én senfølge efter fire til fem måneder. 51 procent rapporterede to eller flere senfølger, viser studiet.
»Det mest hyppige er, at man døjer med en svær udmattelse, der kræver mange pauser selv efter minimale fysiske indsatser. Hoste, slim og åndenød er også en hyppig senfølge, og andre har kognitive problemer med koncentration og hukommelse det,« siger Ejvind Frausing Hansen om studiet til TV2.
Mellem 20 og 30 procent af de deltagende i undersøgelsen har rapporteret at opleve vanskeligheder med hukommelsen efter et covid-19-forløb.
»Det er påvist flere gange, at corona går i hjernen, så det er formentlig det, der er forklaringen på det,« siger Ejvind Frausing Hansen til TV2.
Studiet er det første i en serie af studier om senfølger, som Ejvind Frausing Hansen og hans hold af forskere arbejder på. Patientgruppen er også undersøgt efter syv til otte måneder og igen efter et år, men data i de undersøgelser mangler stadig at blive behandlet, oplyser forskeren til TV2.
Politikere langer ud efter sociale medier: Mor til henrettet får stadig tilsendt drabsvideo
sbl