Børnetøjsbutik åbner i Hadsten

De nul til 16-årige kan fra 1. marts blive klædt på fra butikken Choices i Søndergade i Hadsten.

Artiklens øverste billede
Snart åbner Choices - Kids & Teens lige her, Søndergade 16. Foto: Jeppe Rafn

Søndergade i Hadsten kan ganske snart klæde hele familien på. Man finder i forvejen dametøj samt herretøj, og 1. marts gælder det så også børnetøj.

I nummer 16, hvor Hadsten Computer tidligere lå, åbner 32-årige Jennifer Withen Mikkelsen fra Hinnerup nemlig børnetøjsbutikken Choices - Kids & Teens.

Hun disker op med en god blanding af mærker i størrelse nyfødt til 16 år.

Nu er arbejdet i gang med at gøre forretningen i stand og få hentet diverse inventar hjem, før tøjet vil begynde at arrivere op mod åbningen.

Børnetøj mangler

Idéen til børnetøjsbutikken er kommet relativt spontant til Jennifer Withen Mikkelsen, forklarer hun:

»Ej, det virker jo lidt skørt, men jeg vågner simpelthen en lørdag morgen og siger til min datter, at jeg har haft en drøm om en butik. Det hænger simpelthen ved, og jeg taler med min far om det, som siger: ’Jamen så må du undersøge det,’« lyder det med et smil fra Jennifer Withen Mikkelsen.

Da hun bor i Hinnerup, undersøgte hun først mulighederne her, men der var intet lokale ledigt. Hun vidste, at det ikke skulle være for langt væk, og det nærmeste blev så Hadsten, hvor hun kunne se, at Søndergade 16 havde muligheder.

Jennifer Withen Mikkelsen har selv tre børn, så hun kender alt til indkøb af børnetøj. Privatfoto

»Jeg vil hellere, at det er en mindre men hyggelig butik, fremfor en stor, som kunden alligevel ikke når igennem. Håbet er, at der kommer et godt flow i butikken, hvor tingene hurtigt bliver solgt, så noget nyt kan komme ind - sådan at man vil se noget nyt, hver gang man besøger butikken. Det er i hvert fald målet,« siger butiksejeren og fortsætter:

»Hele området mangler en børnetøjsbutik. Der er da ikke noget mere fantastisk end at kunne gå i en fysisk butik, finde noget lækkert til sine børn og få en god betjening samtidig. Det mangler jeg selv,« siger Jennifer Withen Mikkelsen, som er mor til tre børn på 2, 9 og 12 år.

Bred kunde-erfaring

Den kommende børnetøjsbutiks-ejer har aldrig været bange for at prøve nye ting af.

Allerede som 19-årig valgte hun, sammen med sin søster, at blive forpagter af en grillbar. Siden har hun haft en vogn med grillkyllinger og en café i Søften, før hun blev ansat hos Bestseller som butikschef.

Fælles for det hele er kontakten med kunderne.

»Det er det, jeg er god til. Jeg kan huske, at der tilbage i grillbars-tiden kom en kunde, som spurte mig, om jeg var glad for mit job. Jeg svarede ja, og han gik. Han vendte dog retur og sagde: ’Jeg kan høre, at du kan sælge sand i Sahara. Jeg har et kaffefirma, vil du ikke sælge kaffe for mig’,« erindrer Jennifer Withen Mikkelsen, som fortsætter:

»Jeg elsker at have med kunder at gøre. Der er ikke noget bedre end at kunne give dem en god oplevelse.«

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.