Pædofili-dømt opsøger børn trods tilhold: Justitsminister vil nu lave lovændring - vigtigt for ofrene siger Red Barnet

Justitsminister Nick Hækkerup (S) lover lovændring, der skal forbyde såkaldt grooming - når en krænker over længere tid opbygger en relation til et offer med henblik på overgreb - i kølvandet på sag om en tidligere pædofilidømt på Sjælland, der fortsat skaber utryghed.

Artiklens øverste billede
Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil indføre ny paragraf i straffeloven, der skærper straffen for børnelokkere, der forsøger at opbygge en relation og manipulere børn for på sigt at kunne begå overgrev. Arkivfoto: Jonas Olufson.

Det skal være sværere for børnelokkere og pædofile at opbygge relationer og vinde tryghed hos børn - særligt på nettet.

Det mener justitsminister Nick Hækkerup (S), der over for TV2 Øst mandag varsler lovændringer omkring såkaldt »grooming«.

Det gør han på baggrund af tv-stationens afsløring af en tidligere pædofilidømt, der skaber utryghed i en landsby på Vestsjælland, ved fortsat at opsøge børn i området - også en dreng, han er dømt for at begå overgreb mod - på trods af flere polititilhold.

»Vi har et udvalg nedsat for at se på, hvordan vi konkret gør det. Så snart udvalget er klart, så kan vi indføre en særlig paragraf i straffeloven, der forbyder grooming,« siger justitsminister Nick Hækkerup (S) til TV2.

Over for mediet forklarer ministeren, at det ikke kun er nok at ændre loven, men at arbejdet også ligger i en større regulering af de sociale medier, som han og regeringen godt kunne tænke sig.

»Vi kan ikke gøre én ting, og så er problemet bare løst. Noget af det, der skal til, er, at vi stiller krav til sociale medier. Men vi kan bedre love, at vi kan hjælpe med at gøre noget bedre end at vi med et fingerknips kan løse det,« uddyber han til TV2.

Red Barnet: Vigtigt for ofrenes bearbejdelse

Per Frederiksen, der er psykolog hos Red Barnet, som har arbejdet for at kriminalisere grooming, kalder det »yderst positivt«, at Justitsministeriet nu tager fat på arbejdet med at udvide straffeloven inden for feltet.

»Vi ser desværre for mange børn og unge, der bliver udsat for grooming. Og det bliver for ringe anerkendt, at det har fundet sted. Det er væsentligt for ofrenes bearbejdelse og videre liv, at det bliver anerkendt. Så er det også vigtigt, at vi klæder samfundet og domstolene på til at kunne genkende, når grooming finder sted,« siger han til Lokalavisen.

Organisationen oplever grooming som en stigende tendens, og samtidig er det med den teknologiske udvikling blevet lettere at isolere børn og unge for de, der udøver grooming, forklarer Per Frederiksen.

»Før vi havde de digitale veje, vi har i dag, var grooming ofte en ret meget langstrakt proces. Nu er det hurtigere, for med den digitale adgang er der kommet en hemmelig direkte vej ind på til børneværelset, der går udenom forældrene i stuen,« forklarer han.

Samtidig har psykologen hæftet sig ved, at grovheden af sagerne og det, børnene manipuleres til at gøre ved sig selv eller andre, også udvikler sig bekymrende.

Derfor er en anerkendelse af grooming-begrebet også med til at fratage børn og unge for den skyld, de kan opleve, ved at have udført handlinger, de har været manipulerede til. En skyld som de, der groomer, også ofte spiller på aktivt.

»Der er brug for, at det anerkendes og tages alvorligt. Så ofrene får anerkendelse - også fra rettens side, der kan sige: Det var grooming, og selvom du udførte tingene, var du manipuleret til det,« siger Per Frederiksen og fortsætter:

»Vi ser konsekvenser hos ofrene med det samme: Følelse af skyld og skam, så man trækker sig fra fællesskaber, man bliver usikker på andres opfattelse af én. Som længere konsekvenser af de overgreb, som grooming fører til, ser vi det eksempelvis som selvskade, angst og depression. Konsekvenserne er alvorlige, og derfor skal det tages meget alvorligt.«

Flere politikere bakker op

På Christiansborg er der fra flere politiske partiers side opbakning til en stramning af straffeloven, når det angår grooming.

Venstre, SF, DF og De Radikale ønsker ifølge TV2 en ny grooming-paragraf indført, som det blandt andet er set i Norge og Sverige.

I Sverige siger en lovparagraf fra 2017, at »den, der med henblik på at begå en seksuel handling mod et barn under 15 år, arrangerer et møde eller på nogen måde forbereder sig til et møde med en mindreårig, kan idømmes bøde eller fængsel indtil to år.«

I Norge er strafferammen op til et års fængsel for at arrangere et møde med et barn under 16 år med forsæt om at begå seksuelt overgreb mod barnet.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.