Manglen på pædagoger presser daginstitutionerne: »I sidste ende går det udover børnenes sikkerhed og omsorg«

»Jeg hører lige nu eksempler på dagtilbud og afdelinger, der er så småt bemandede, så det er helt grelt i forhold til pædagogernes arbejdsmiljø. Det handler ikke mindst om kvaliteten af den omsorg, som børnene har krav på. I sidste ende handler det også om sikkerhed,« siger Marianne Gilbert Nielsen, formand for Bupl Århus, om den akutte mangel på pædagoger.

Artiklens øverste billede
Formand for Bupl Århus, Marianne Gilbert Nielsen, lægger bestemt ikke fingre imellem, når det drejer sig om den akutte mangel på pædagoger i det aarhusianske ‒ en problematik, der i øvrigt gør sig gældende over hele landet. For manglen på pædagoger er akut. Foto (Arkiv): Jens Dresling

»Vi står i en ulykkelig situation.«

Formand for Bupl Århus, Marianne Gilbert Nielsen, lægger bestemt ikke fingre imellem, når det drejer sig om den akutte mangel på pædagoger i det aarhusianske – en problematik, der i øvrigt gør sig gældende over hele landet.

For manglen på pædagoger er akut.

Coronavirus medfører ikke overraskende højt sygefravær blandt flere faggrupper. Og sygefraværet er især udtalt blandt pædagogerne i landets daginstitutioner.

Et andet problem, der er mindst lige så alarmerende, er tilmed, at der ovenikøbet også er mangel på vikarer, der kan dække ind for de mange syge pædagoger.

Direktør i Pædagogisk Vikarbureau, Morten Berg, har sågar beskrevet det som en decideret »nødsituation« overfor TV2 Lorry.

Til Lokalavisen slår Marianne Gilbert Nielsen fast, at det så sandelig også er en problematik, man kan nikke genkendende til i det aarhusianske.

»Jeg hører lige nu mange eksempler på dagtilbud og afdelinger, der er så småt bemandede, så det er helt grelt i forhold til pædagogernes arbejdsmiljø. Og det handler ikke mindst om kvaliteten af den omsorg, som børnene har krav på. Men i sidste ende handler det også om sikkerhed,« siger Marianne Gilbert Nielsen og fortsætter:

»Jeg har bl.a. snakket med institutioner, der har været helt nede med en bemanding på en fjerdedel af det faste personale. Og hvis de overhovedet har kunnet skaffe vikarer, så har det været ukendte vikarer. Og her snakker vi altså om vuggestuebørn. Det er ganske enkelt alarmerende,« fastslår lokalformanden for Bupl Århus.

Hvilke udfordringer giver det helt konkret?

»Det giver store udfordringer, hvis man kun er fire-fem pædagoger tilbage i en hel daginstitution. Pædagoger, som børnene rent faktisk kender. Og hvis du ikke kan hente vikarer ind, så kan du heller ikke tage dig ordentligt af børnene. Så kommer problematikken jo også til at ramme børnene, som bliver afleveret i de aarhusianske daginstitutioner,« siger Marianne Gilbert Nielsen.

Dimensionering er det eneste, der duer

Ifølge Ritzau er den seneste melding fra Børne- og Undervisningsministeriet, at der i »helt ekstraordinære situationer« kan være tilfælde, hvor en kommune ikke kan leve op til pasningsgarantien. Så hvis der f.eks. er mange sygemeldte medarbejdere om morgenen, kan det dermed være »uforsvarligt at modtage børn som sædvanligt«.

Men det er kun muligt for kommunerne at begrænse åbningstiden i de pågældende institutioner fra dag til dag – og i forvejen skal kommunen have »afsøgt alle muligheder for at skaffe ekstra arbejdskraft.«

I Bupl Århus mener man, at daginstitutionerne skal have mulighed for at tilpasse serviceniveauet efter bemandingen. Det, der også bliver kaldt dimensionering.

Det vil bl.a. gøre det muligt at lukke institutionerne i ydertimerne, hvis mange medarbejdere er syge.

»Vi har presset på overfor Aarhus Kommune – som også har presset på længere oppe i systemet – og bedt om, at kommunerne fremover selv skal have mulighed for at tilpasse serviceniveauet efter bemandingen. Dimensionering er det eneste redskab, der for alvor virker. Så daginstitutionerne får lov til at reducere i åbningstiden – eller i forhold til hvor mange børn, der kan blive passet. Det har vi efterspurgt længe. Og det er der virkelig behov for … især efter jul har jeg har hørt mange grelle historier rundt om fra daginstitutionerne,« siger Marianne Gilbert Nielsen.

»Med dimensionering kan man kigge på de kommende dag og se, hvordan situationen ser ud, så man bl.a. kan regulere i åbningstiden, så det i sidste ende bliver forsvarligt at holde åbent. Det seneste, som Børne- og Undervisningsministeriet har meldt ud, er bare ren force majeure … altså muligheden for, hvis det står virkelig grelt til, at lukke en daginstitution ned for en enkelt dag. Det er slet ikke det samme som dimensionering,« siger hun.

Går ud over omsorgen og sikkerheden

Bupl Århus-formanden understreger, at det er en »ulykkelig situation«.

Pædagogerne er under pres – det samme er forældrene, der ligeledes skal have en hektisk hverdag til at hænge sammen.

Men Marianne Gilbert Nielsen slår nok engang fast, at den akutte mangel på pædagoger i hendes optik i sidste ende går ud over omsorgen og sikkerheden i forhold til børnene.

Og det er ganske enkelt uforsvarligt, tilføjer hun.

»Derfor er vi også nødt til at råbe op som pædagoger. Men det kræver et massivt og fælles pres. For det er ikke kommunalpolitikerne, der kan træffe den slags beslutninger. Det er landspolitikerne,« slutter Marianne Gilbert Nielsen.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.