Vandt design-pris: Arkitekt bruger ålegræs til ventilation

Carlo Volf modtog for nylig en pris til Danish Award for at udtænke et nyt ventilationssystem.

Artiklens øverste billede
I det nytæknte ventilationssystem bliver der brugt ålegræs. Privatfoto.

2021 blev pludselig et rigtig godt år for arkitekt Carlo Volf, som oprindeligt stammer fra Skanderborg. I de senere år har han dog boet i København, hvor han som arkitekt i de seneste år har arbejdet på at designe et nyt system til naturlig ventilation.

Systemet kalder han for Notech, og hen mod slutningen af året fik han beskeden om, at han med lige præcis dét system havde vundet i kategorien ”Better Learning” ved Danish Award.

Jeg troede ikke rigtig på det. Jeg tænkte bare, at det også var flot at komme i finalen. Men jeg blev selvfølgelig meget glad. Det er den første pris i den kategori, som jeg har vundet.

Carlo Volf, arkitekt

»Jeg troede ikke rigtig på det. Jeg tænkte bare, at det også var flot at komme i finalen. Men jeg blev selvfølgelig meget glad. Det er den første pris i den kategori, som jeg har vundet. Det er også en meget prestigefyldt pris,« siger Carlo Volf og kommer med en sjov anekdote fra fortiden.

»Jeg var faktisk med til at sætte scenen op til Danish Award for 25 år siden, så det er da rart at stå på den her 25 år senere. Det drysser ikke ligefrem ned i ens arbejdsliv,« siger Carlo Volf med et smil i stemmen.

Bruger naturen

Man kan tydeligt høre, hvor stolt han er - og hvor meget han brænder for sit projekt, som han har arbejdet på i en del år. Systemet Notech går ud på, at man kan lave et ventilationssystem uden brug af vildt meget teknologi.

»Vi er jo ikke de første til at tænke i naturlig ventilation, men vi har bragt det til version 2.0,« siger den nylige prismodtager.

Carlo Volf har tænkt i at bruge naturen til at skabe et godt indeklima.

»Ideen er at bruge naturen, så vi også kan arbejde mere bæredygtigt. Det passer jo godt ind i den tid, vi er i med fokus på klimaet. I det her tilfælde bruger vi ålegræs, som laves til et filter, der kan gøres til en del af facaden. På den måde bruger vi langt færre materialer til ventilation i forhold til, hvis ventilationen skulle være mekanisk,« siger Carlo Volf.

Arkitekten slår ned på netop to fordele ved at bruge ålegræs til ventilationssystemet.

»For det første dæmpes støjen udefra og for det andet bliver den forurenede luft uden for renset, inden den kommer ind i bygningen,« forklarer Carlo Volf.

Carlo Volfs nytænkte ventilationssystem modtog i slutningen af 2021 en pris til Danish Award. Fra venstre: Peter Brinch (Windowmaster), Bodil Engberg Pallesen (Teknologisk Institut), Henrik Storgaard (Windowmaster) og Carlo Volf. Privatfoto.

Vil brede ud til skoler

Systemet er stadig meget nyt og endnu ikke særlig udbredt. Carlo Volf lægger dog ikke skjul på, at håber er, at han stille og roligt kan brede Notech ud til flere bygninger. Det er især skoler, der har arkitektens helt store fokus lige nu.

Han tænker tilbage på sin egen tid som skoledreng i Skanderborg, som ofte bar præg af et indelukket klasselokale. Madpakkerne kunne sagtens lugte fra dagen før og lokalet kunne blive rum for blæsevejr, fordi der skulle laves gennemtræk. Og netop sådan noget kan man undgå med Notech, fortæller Carlo Volf.

»Med Notech-systemet kan man styre temperaturen, så der er mere ventilation, når der er behov for det. Og fordi der hele tiden er udluftning gennem ålegræs-filteret, vil mængden af støv og lugtgener reduceres i de enkelte rum,« siger Carlo Volf.

Han håber, at flere skoler vil kigge mod Notech, når det er ved at være tid for en renovering igen.

»Det er selvfølgelig ikke bare lige noget, man får sat ind. Det skal ske i forbindelse med en renovering, og når en skole alligevel er ved at forny lokalerne, håber jeg, at de vil overveje Notech. Det er ekstremt vigtigt med et godt indeklima, når der hver dag er mange elever i et klasselokale. Det er både bæredygtigt og på sigt en billigere løsning, fordi ålegræs-filteret ikke kræver vedligehold og kan indbygges som facadebaseret løsning, uden at man behøver at nedsænke lofterne,« siger Carlo Volf.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.