Splittelse i DF: Partiprofil truer med exit, hvis Messerschmidt bliver formand - og hun går næppe alene

Dansk Folkepartis Marie Krarup støtter ikke op om Morten Messerschmidt som formand for partiet og lufter åbent lysten til at forlade partiet, skulle Messerschmidt løbe med formandsposten.

Artiklens øverste billede
DF-profil Marie Krarup fortæller til Jyllands-Posten, at hun - og sandsynligvis flere Folketingsmedlemmer fra DF - overvejer et exit fra partiet, hvis Messerschmidt løber med formandsposten. Arkivfoto: Jens Dresling.

Siden partiformand Kristian Thulesen Dahl i kølvandet på novembers kommunalvalg indstillede til et formandsvalg i Dansk Folkeparti er splittelse og uenigheder i partiet kommet til overfladen og blevet tydelige.

Linjerne er trukket op mellem i hvert fald de to formandskandidater Morten Messerschmidt og Martin Henriksen, men den seneste dramatiske udmelding kommer fra partiprofil Marie Krarup, der over for Jyllands-Posten skitserer, at en fløj i partiets folketingsgruppe overvejer at bryde ud af partiet, hvis Messerschmidt løber med formandsposten efter valget.

»Hvis Morten Messerschmidt bliver formand, er der en mulighed for, at den del af folketingsgruppen, som ikke mener, at det er en god idé, kan danne et nyt parti,« siger hun til avisen.

Flere anonyme kilder fortæller til Jyllands-Posten, at andre folketingsmedlemmer overvejer at bryde ud og blive løsgængere, skulle Messerschmidt blive valgt som formand.

Håber på et nyt parti

Marie Krarup, der blandt andet er integrationsordfører og har siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti i ti år, ønsker, at Martin Henriksen samt tidligere integrationsminister og Venstre-medlem Inger Støjberg sammen stifter et nyt parti, der kan samle udbrydere fra Dansk Folkeparti op.

Ifølge Jyllands-Posten vil Marie Krarup »helt klart overveje« at blive en del af det projekt og dermed forlade Dansk Folkeparti, hvis Morten Messerschmidt bliver formand og et Støjberg/Henriksen-parti bliver en realitet.

Et nyt parti skabt af Martin Henriksen fra (DF) og Inger Støjberg har Marie Krarups interesse, og hun har opfordret begge parter til at få det til at ske. Arkivfoto: Per Rasmussen.

Hun understreger dog over for avisen, at hun ikke har kendskab til, at et sådant parti er i støbeskeen.

»Men jeg vil opfordre Inger Støjberg til at gøre det. Det har jeg også opfordret Martin Henriksen til, og han har svaret positivt, at han vil meget gerne arbejde meget tæt sammen med Inger Støjberg,« siger Marie Krarup til Jyllands-Posten.

sbl

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.