Tre unge for retten: Kørte rundt og skød efter tilfældige med hardball-pistol

Tre mænd i alderen 20-22 år skal for retten efter de skød efter ti tilfældige personer på åben gade med en hardball-pistol fra en bil i maj sidste år.

Artiklens øverste billede
Retten i Helsingør starter torsdag sagen mod tre mænd, der er tiltalt for at skyde med hardball-pistol mod tilfældige på åben gade fra en bil. Arkivfoto: Philip Davali.

Det taler Danmark om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

I løbet af en eftermiddag og aften i maj sidste år blev ni personer beskudt med en hardball-pistol fra en bil, der kørte rundt i Nordsjælland.

Tre unge mænd i alderen 20-22 år sidder torsdag på anklagebænken, hvor de står tiltalt for syv tilfælde af grov vold og for i to tilfælde at have bragt andres liv eller førlighed i fare.

Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Den første episode fandt sted i Helsingør den 13. maj kl 16.20, hvor en personbil blev ramt af skud, så bagruden blev smadret. Kort efter blev en 15-årig dreng beskudt og frem til 21.44 blev et eller flere skud affyret mod mindst syv personer - herunder en 72-årig mand, der beskar planter i sin forhave.

En hardball-pistol affyrer ikke rigtige skud, men plastikkugler, men gav stadig flere af ofrene skader på mave, arme og ben, lænd og baller.

Foruden de ni episoder 13. maj er en 21-årig tiltalt for endnu en episode et par dage forinden, hvor en mand blev beskudt i Hvidovre.

Anklagemyndigheden vil foruden fængselsstraf også gå efter en fratagelse af kørekortet for en af mændene. Retten i Helsingør af afsat fem dage til sagen.

sbl

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen