Muslimske lærerstuderende får 25.000 i godtgørelse: Diskrimination at kræve håndtryk

Ligebehandlingsnævnet har tilkendt to kvindelige, muslimske lærerstuderende erstatning, fordi det er fundet diskriminerende, at de studerende fik afbrudt deres praktikforløb, da de nægtede at give hånd til mænd.

Artiklens øverste billede
To muslimske lærerstuderende er blevet tilkendt en erstatning, da de fik afbrudt deres praktikforløb, da de nægtede at give hånd til mandlige kollegaer, og det var diskrimination, lyder vurderingen. Arkivfoto: Martin Lehmann.

Det taler Danmark om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

»Indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.«

Sådan lyder Ligebehandlingsnævnets vurdering af en sag om to kvindelige, muslimske lærerstuderende, der på samme folkeskole har fået afbrudt deres praktikforløb, da de nægtede at give hånd til mandlige kolleger.

Det skriver Jyllands-Posten.

På grund af deres religiøse overbevisning blev de to kvinder stillet »ringere end andre«, lyder det, og Ligebehandlingsnævnet har afkrævet kommunen, hvor folkeskolen befinder sig i, at betale kvinderne en godtgørelse på 25.000 kr. hver. Hverken kommunen eller skolen er nævnt ved navn.

I afgørelsen fremgår det ifølge Jyllands-Posten, at problemet opstod ved et velkomstmøde i februar 2019, hvor kvinderne ikke ønskede at give hånd til en mandlig praktikvejleder. I stedet placerede de højre hånd på venstre bryst og bøjede hovedet.

Det fik skolen til på et efterfølgende møde at kræve, at kvinderne fremadrettet skulle give hånd til alle uanset køn, og det afviste kvinderne. Da ophørte deres praktik på skolen.

Over for avisen forklarer Nikolaj Nielsen, der er ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, at nævnet har lagt vægt på, at kvindernes afvisning af håndtryk ikke har haft konsekvenser for lærergerningen. Samtidig er det et lovligt formål, skolen har med at sikre ligebehandling mellem mandlige og kvindelige kolleger, men at kræve håndtryk for det formål er meget konkret.

»Nævnet har lagt vægt på, at kvinderne gerne vil have fysisk kontakt med eleverne på skolen, uanset om det er drenge eller piger. Så det er ikke noget, der får betydning for omgangen med eleverne,« siger han til Jyllands-Posten.

sbl

Læs også

Del artiklen