Heltemodig vicevært: Trodsede flammer og reddede plejehjem fra voldsom brand

Branden brød ud på et plejehjem i Sorø, og ingen af beboerne kom til skade under branden - ikke mindst takket være en hurtigtreagerende vicevært, der trodsede røg og flammer.

Artiklens øverste billede
Inden brandvæsenet var nået frem var en vicevært gået i gang med brandslukning - og forhindrede, at flammerne spredte sig. Arkivfoto.
Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens østjyske tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Var det ikke for en snarrådig og særdeles modig vicevært, så kunne det være gået gruelig galt for beboerne på et plejehjem i Sorø tirsdag.

Kort for middag tirsdag modtog brandvæsenet en automatisk melding fra en brandalarm på Røde Kors Hjemmet ved Pedersborg Sø, og da indsatslederen ankommer, kan han høre, det pusler inde i den brændende plejehjemslejlighed.

Det fortæller han til TV2 Øst.

Det, der puslede, viste sig at være plejehjemmets vicevært, der modigt trodsede flammerne bevæbnet med en vandslange, og kravlede ind i lejligheden for at slukke branden.

»Branden var så tæt på at gå op igennem taget og få fat i tagkonstruktionen. Inden vi var kommet efter den og havde fået lagt alt vores grej ud, var der en overhængende risiko for, at den kunne brede sig med lynets hast,« siger indsatsleder Søren Hückelkamp til TV2 Øst og tøver ikke med at kalde viceværtens indsats for »heltemodig«.

Indsatslederen fastholder dog, at det er for stor en risiko at kravle ind til en brand med så meget røg uden beskyttelse.

Centerleder på Røde Kors Hjemmet, Janne M. Bremholm-Nielsen, har også store roser til sin medarbejder.

»Det er heltemodigt, og han tænker på beboernes ve og vel. Det ligger ham altid vældig meget på sinde, så det gør han bare helt automatisk uden at tænke på sit eget helbred og sikkerhed,« siger hun til tv-stationen.

Ingen af plejehjemmets beboere kom noget til ved branden.

sbl

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.