»En smitte, der nærmest er ude af kontrol«: Politikerne bør lige »klappe hesten«, mener professor

Professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos mener, at politikerne på Christiansborg bør vente med at lempe på restriktionerne.

Artiklens øverste billede
Tirsdag var dagen, hvor dugfriske tal fra Statens Serum Institut (SSI) viste, at der det seneste døgn var blevet registreret 46.590 nye smittetilfælde med coronavirus herhjemme – det næsthøjeste antal bekræftede smittetilfælde registreret på en enkelt dag. Foto: Finn Frandsen

Tirsdag blev dagen, hvor en række medier kunne erfare, at Epidemikommissionen nu lægger op til, at næsten alle restriktioner bør fjernes fra den 31. januar, og at coronavirus fra den 5. februar ikke længere skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Planer, som ifølge Jyllands-Posten ventes at blive præsenteret på et pressemøde klokken 18 onsdag anført af statsminister Mette Frederiksen (S).

Tirsdag var også dagen, hvor dugfriske tal fra Statens Serum Institut (SSI) viste, at der det seneste døgn var blevet registreret 46.590 nye smittetilfælde med coronavirus herhjemme – det næsthøjeste antal bekræftede smittetilfælde registreret på en enkelt dag.

De 46.590 smittetilfælde var fundet ud af i alt 213.616 pcr-tests. Og det bragte altså tirsdag positivprocenten op på 21,81 – som samtidig var den højeste positivprocent til dato.

Baggrunden for Epidemikommissionens indstilling er, at den dominerende Omikron-variant er langt mildere end frygtet, samtidig med at de høje smittetal ikke for alvor kan aflæses i indlæggelsestallene.

Alligevel får det høje antal smittede samt den høje positivprocent professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos til at påpege, at politikerne lige bør »klappe hesten« før samtlige restriktioner lempes. Det melder Ritzau ifølge TV 2.

Hans Jørn Kolmos udtaler:

»Det kan godt være, man snakker om, at nu skal vi planlægge, hvad der sker bagefter, men vi skal jo altså lige have smittekurven knækket, og det har vi ikke endnu.«

Hans Jørn Kolmos forudser, at smittekurven først vil knække i løbet af de næste par uger.

Og han kalder det ifølge Ritzau en politisk beslutning, hvis restriktionerne bliver ophævet allerede mandag den 31. januar.

»Der er ikke noget som helst ændret i forhold til begrundelsen for at lave restriktioner. Tværtimod, vi har jo indført disse restriktioner på nogle væsentligt lavere tal,« siger Hans Jørn Kolmos, der beskriver det aktuelle scenarie herhjemme som en »smitte, der nærmest er ude af kontrol«.

af

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.