Epidemikommission med nye anbefalinger til arbejdspladser: Sådan skal vi arbejde efter 1. februar
I en ny indstilling til Folketinget vedr. covid-19 melder Epidemikommissionen ud, at det skal være op til den enkelte arbejdsplads at indrette sig efter aktuel coronasituation.
- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Fra februar skal offentligt og privat ansatte kunne vende tilbage til fysisk fremmøde på arbejdspladsen og en mere normal hverdag.
Sådan lyder i hvert fald indstillingen fra Epidemikommissionen, der er nedsat til at rådgive Folketinget og regeringen om covid-19 og coronapandemien.
»For offentlige og private arbejdspladser vurderer Epidemikommissionen, at der vil kunne ske en normalisering af fysisk fremmøde efter den 1. februar 2022,« lyder det blandt andet i anbefalingen ifølge TV2.
Kommissionen anbefalinger er at lade det være op til de enkelte arbejdspladser at tilpasse arbejdsmiljøet til den aktuelle coronasituation og løbende vurdere smitteforholdende, skriver kommissionen.
Varslede nye restriktioner
Tirsdag meldte regeringen ud, at der formodentlig er en opdatering af restriktionerne på vej onsdag, og statsminister Mette Frederiksen (S) kan være på vej med et løft af samtlige coronarestriktioner.
Flere kilder bekræftede tirsdag over for Jyllands-Posten, at statsministeren efter planen vil gå frem på pressemøde onsdag omkring kl. 18 og med afsæt i Epidemikommissionen anbefalinger ophæve restriktionerne og fjerne klassificeringen af covid-19 som en samfundskritisk sygdom.
Det kan betyde en genåbning for nattelivet, der har været lukket ned siden december, længere serveringstider for restauranter og barer, samt et farvel til forsamlingsloftet.
sbl