Hærværk mod Mai Manniches smykkeforretning: »Jeg er fuldstændig chokeret«

Mai Manniches smykkeforretning 'JewlsCPH' i Klostergade i Aarhus er blevet ramt af hærværk. Mai Manniche selv kalder det et indbrudsforsøg og tror ikke på, det har noget at gøre med hverken hende eller hendes mors opsigtsvækkende udsagn om coronavirus.

Artiklens øverste billede
Smykkeforretningen JewlsCPH i Klostergade er blevet udsat for indbrudsforsøg. Foto: Lokalavisen.

»Det er lidt af en morgen at vågne op til«.

Sådan lyder det fra Mai Manniche, da Lokalavisen kontakter hende onsdag morgen for at spørge ind til en smadret rude i hendes smykkeforretning ’JewlsCPH’s Aarhus-butik i Klostergade.

Selv har hun netop fået meldingen fra en stamkunde, der har sendt billeder til hende af den hærgede butiksfacade.

»Jeg er fuldstændig chokeret. Det er jo et indbrudsforsøg, og det er de ikke lykkedes med, men de har virkelig været ivrige. «

En af butikkens ruder er blevet smadret - sandsynligvis ved at kaste en blomsterkrukke mod ruden - men det er ikke lykkedes at få adgang til smykkeforretningen, da kun den yderste rude er blevet knust.

Derfor er alarmen i forretningen heller ikke gået, forklarer Mai Manniche.

»Vi er i fuld gang med det hele nu. Forsikring, nyt glas og det hele. Men man er jo dybt rystet. Vi har haft indbrud i København, og jeg har haft det i min egen lejlighed, så jeg har prøvet lidt af hvert, men man vender sig aldrig til at vågne til sådan noget,« siger hun.

Blomsterkrukken foran butikken er sandsynligvis blevet forsøgt kastet gennem ruden. Det er ikke lykkedes at få adgang til butikken, og intet er stjålet. Foto: Lokalavisen.

Tror ikke på corona-motivation

Mai Manniche - og ikke mindst hendes mor, læge Vibeke Manniche - har i løbet af coronapandemien skabt kontrovers med kritiske udmeldinger omkring coronapandemien.

I efteråret satte Styrelsen for Patientsikkerhed Vibeke Manniche under skærpet tilsyn - ifølge Manniche selv fordi hun udskrev attester, der fritog patienter fra coronatests. Mai Manniche har offentligt været kritisk af det skærpede tilsyn med moderen.

Familien røg også i vælten, da både Mai og Vibeke Manniche stillede spørgsmålstegn ved, om Christian Eriksens hjertestop i Parken under EM havde relation til hans coronavaccination.

Butiksindehaveren tror dog ikke, at familiens til tider kontroversielle coronasynspunkter har noget med episoden at gøre. Mai Manniche betragter den smadrede rude i smykkeforretningen som »rent indbrudsforsøg«.

»Vi er jo en smykkebutik. Havde nogen haft andre motivationer end indbrud, så havde de jo nok præøvet det før. Lad mig sige det sådan: Det er to år siden, vi startede det her coronashow, så det har nul at gøre med det. Tværtimod har vi kæmpe opbakning,« siger Mail Manniche og fortsætter:

»Vi har dyre smykker, og det er selvfølgelig det, de kan se og alene det, de prøver at komme ind for. Hvis man ville os hærværk, havde man jo gjort noget andet.«

Indehaver Mai Manniche, der også er kendt for coronakritiske synspunkter, tror ikke på, det kan være motivationen bag den smadrede rude. Foto: Lokalavisen.

Spændt på overvågningsvideo

Indehaveren selv blev gjort opmærksom på den smadrede rude og indbrudsforsøget, da en stamkunde henvendte sig med billeder af den smadrede facade kort før kl. 8.

Mai Manniche er glad for, at der er opmærksomme mennesker, der hjælper og holder øje. Episoden er nu anmeldt til politiet, og indehaveren selv ser nu frem til at se, hvad butikkens videoovervågning har fanget fra episoden, forklarer hun.

»Nu har jeg også delt det på sociale medier, og jeg tænker, der måske er nogen, der har set noget. De må meget gerne tage kontakt til os,« siger hun.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.