Nye åløb og mere grønt i Åbyhøj og Gellerup

Nu skal regnvandet løbe ned gennem Åbyhøj ovenpå jorden i nye åløb - kloakkerne kan ikke rumme de store mængder nedbør

”Vi adskiller regn- og spildevand og klimatilpasser i Åbyhøj,” står der skilte på J. Skjoldborg Vej og Jeppe Akjærs Vej i Åbyhøj. Vejene er delvist spærret for kommunen er gået i gang med at grave sig ned til kloakrørene.

Det sker, fordi de ikke længere kan klare mængden af både regnvand og spildevand på grund af de ind imellem kraftige regnskyl, vi har i disse år. Regnvandet skal derfor ikke ledes ned i de belastede rør men skal i stedet løbe på jorden, hvor det samles i åløb, vejbede og søer. Noget af det skal ledes ned under jorden i regnvandsledninger

Sådan bliver det på J. Skjoldborg Vej og Jeppe Akjærs Vej, hvor vandet skal ledes i regnvandsrør under ringvejen og over i Gellerup Skov. I den skal der etableres å-løb og en ny sø.

Det næste gravearbejde bliver i det sydlige Åbyhøj syd for Silkeborgvej og inden for ringvejen. Derefter graver Aarhus Vand sig gennem det øvrige Åbyhøj i løbet af de næste 10-15 år.

Præcis hvordan regnvandet skal løbe i resten af ormådet, vides endnu ikke. Det vil kommunen og Åbyhøj Fællesråd gerne tale med beboerne om. Derfor er der et møde på Gammelgårdsskolen 14. marts, som Aarhus vand også deltager i.

Ønsker en Åbyhøj-model

Det er ikke første møde om denne sag, men nu hvor gravearbejdet er i gang, er sagen topaktuel. Og fællesrådet er i fuld gang med at tale de lokales sag.

”Når nu vi alligevel skal grave vejene op, skal vi have det bedst mulige ud af det. Vi vil gerne have nogle flotte åløb og grønne vejbede,” siger Poul Henning Olesen, der er medlem af Åbyhøj Fællesråd og formand for det udvalg, som arbejder med klimatilpasningen.

Åbyhøj Fællesråd har en række ønsker.

”Vi vil gerne lave en særlig Åbyhøj-model og skal have et par møder med kommunen om det. Vi skal med ned i maskinrummet,” siger Poul Henning Olesen.

Da det går ned ad bakke fra Hasle gennem Åbyhøj og Åby og ned til Aarhus Å ved Brabrandstien kan regnvandet naturligt løbe den vej. Muligvis langs Klokkervej og Haslevej.

”Måske vil man foran biblioteket lave en flot å. Der er en lille opsamlings-sø ved siden af, som åen kan passere og så kan vandet løbe videre ned i Åby Park. Der er i dag to små søer og en sølle rest af en bæk, som man kan friske op med regnvandet. Derfra kan det ledes ned til Aarhus Å,” forklarer formanden.

Udvalget har også diskuteret en anden ide:

”I dag har vi et opsamlingsbassin mellem Sophus Bauditz Vej og Klokkervej. Det er næsten en skummel sump og den vil vi gerne gøre til at hyggeligt sted med et klart vandspejl om sommeren og en skøjtebane om vinteren,” siger Poul Henning Olesen.

Fællesrådet regner med, at der vil blive en række vejbede på villavejene og at de vil blive grønne indslag i bybilledet.

Desuden ønsker de sig en grøn midterrabat med træer på Silkeborgvej mellem Kvickly på Haslevej og Ringvejen. Det vil gøre vejen smallere, så der ikke bliver plads til de mange overhalinger, der er i dag.

”Bilisterne kører for stærkt på det stykke, hvor der er for mange ulykker,” fastslår Poul Henning Olsen.

FAKTA:

Der er møde om klimavisionen for Åby og Åbyhøj 14. marts klokken 17-19 på Gammelgårdsskolen. Man skal melde sig til ved at skrive til: tilmeldarrangement@aarhus.dk

Mødet handler især om at regnvandet i fremtiden skal løbe overnpå jorden og ikke længere nede i kloakkerne. Regnvandet skal ledes i nogle bede, hvorfra det kan sive ned i grundvandet. Og det skal ledes fra Hasle ned til Brabrand i nogle åløb.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.