Vildledende vandresti skifter navn

EU har for længst stoppet støtten til Nordsøstien, som derfor får et mere lokalt navn.

Artiklens øverste billede
Vandrestien Nordsøstien løber blandt andet langs den norddjurske kyst. Nu skifter stien imidlertid navn til det mere lokale Djurslandstien. Foto: Simon Carlson

Hvis man ikke ved bedre, er det ikke helt utænkeligt, at en ferierede vandreturist har undret sig en smule, når vedkommende har bevæget sig ned ad Nordsøstien på Djursland.

Der er således et pænt stykke fra det brusende Vesterhav til Kattegat eller Randers Fjord.

Derfor er det ikke helt ved siden af skiven, at Norddjurs Kommune nu vil lave en rebranding af stien, som blandt andet involverer en navneændring. Fremover skal stien, som i Norddjurs strækker sig fra Udbyhøj til Glatved Strand og videre ind i Syddjurs Kommune, have det lidt mere lokalt mundrette navn ’Djurslandstien’.

EU-projekt stoppede

Vandrerutens nuværende navn kommer af det transnationale EU-projekt North Sea Trail, der løb i årene 2000-2006.

Her blev vandreruter i Nordeuropa kortlagt, og stien markedsført under navnet Nordsøstien.

På det tidspunkt var det Aarhus Amt, der forestod samarbejdet med EU.

Men projektet understøttes ikke længere af EU i form af opdateringer af hjemmeside, kommunikation, foldere, ligesom Norddjurs Kommune heller ikke længere har pligt til at videreføre projektet.

I juni sidste år bevilgede Kultur- og Fritidsudvalget således 300.000 kroner til en relancering og opgradering af stien.

»En vandrerute langs kysten er et stort potentiale for turisme, erhverv og landdistriktsudvikling, men for at nå dette potentiale er tydelig branding - og dermed et tydeligt navn - et vigtigt udgangspunkt. Grundlaget for dette navneforslag er, at det klart skal kommunikere geografien- altså Djursland, og at der er tale om oplevelser til fods. Derfor foreslår forvaltningen navnet Djurslandstien,« lyder det i forvaltningens indstilling til navneændringen.

Syddjurs er med

Forslaget til et nyt navn er blevet til i samarbejde med forvaltningen i Syddjurs Kommune.

Såfremt Syddjurs Kommunes Natur-, teknik- og miljøudvalg også godkender navneændringen, skifter Nordsøstien navn til Djurslandstien i begge kommuner.

Markedsføringen af Djurslandstien foregår i samarbejde med Visit Aarhus, som ligeledes bakker op om det nye navn.

»Stien vil fortsat være en del af Nordsøstiens ruter blot med et mere retvisende og hensigtsmæssigt lokalt navn. Derfor bliver det stadig beskrevet, at stien er en del af den transnationale Nordsøsti i diverse foldere, på kort og på hjemmesider,« lyder det fra Norddjurs Kommune.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.