Politikere føler sig ført bag lyset: »Politisk tonedøvt af borgmesteren«

Det plejer ikke at være svært at få politikere i tale. Tværtimod, de lever jo af at have holdninger.

Det har dog vist sig overraskende svært at få officielle svar og citater fra byrådets partier, når man spørger dem til forløbet op til Jacob Bundsgaards udnævnelse som havneformand.

»Jeg har ikke nogen kommentar til sagen, men hele forløbet kan da undre mig,« lyder det blot fra Venstres gruppeformand, Gert Bjerregaard, der ikke uddyber sin undren.

Kun enmands-partierne Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil gå ind i sagen.

»Jeres afdækning gør ærligt talt, at jeg føler mig lidt ført bag lyset i forhold til den beslutning, vi traf i byrådet i januar,« siger Jakob Søgaard Clausen (DF) og uddyber:

»Det har aldrig stået klart, hvilke ændringer vi præcist vedtog. Der stod intet sted, at man gik fra intet honorar til 150.000 kr., og det fremgik ikke for mig klart af indstillingen, at vi ændrede det tidligere byråds beslutning om, at borgmesteren ikke skulle have vederlag for en bestyrelsespost. Med jeres afdækning føler jeg ikke, at beslutningen er truffet på et ordentligt og oplyst grundlag,« lyder det fra det nyvalgte byrådsmedlem, der husker, at punktet blev »jappet lidt igennem« i byrådet på grund af det sene tidspunkt.

Forventede ny formand

Han mener, at honoraret til borgmesteren er alt for højt, men stemte for beløbet, da det var hans klare overbevisning, at der skulle en professionel profil for bordenden.

»Jeg følte mig ret sikker på, at intentionen var at hente en erhvervsprofil ind, ligesom vi har gjort i alle andre kommunale selskaber. Selvfølgelig skal vi betale dem for det. I mine øjne er det dog to vidt forskellige ting, om vi vedtager et honorar til en borgmester eller til en erhvervsprofil.«

Det samme var tilfældet for Henrik Arens (NB).

»Vi var flere, der havde indtryk af, at der skulle en professionel ind som formand. Men det virker meget mærkeligt, at man kan hoppe fra en vederlagsstørrelse på 60.000 til 250.000 og så 150.000 efter forgodtbefindende. Det virker, som om man tidligt godt ved, at borgmesteren skal sidde for bordenden, og at det var et stærkt ønske fra hans afdeling, at honoraret skulle være en kvart million.«

Tonedøvt

Du tror, at han vidste, at han ville blive formand igen?

»Jeg kan ikke tro, at de i bestyrelsen ikke har talt om, hvorvidt en af de eksterne skal være formænd, om borgmesteren skal være det, eller om de skal finde en udefra. Det vil en ansvarlig bestyrelse da have rundet i god tid, så man ikke pludselig står og skal på jagt efter en professionel, der kan bidrage med noget til Danmarks største havn. Jeg må antage, at borgmesteren har været vidende om, at han nok fortsætter som formand,« siger Henrik Arens, der ikke begriber, at Jacob Bundsgaard kunne få sig selv til at indtage formandsposten.

»Det er politisk tonedøvt i forhold til det klare politiske signal, der er blevet sendt fra byrådet om, at vi gerne vil have professionelle bestyrelser, der er professionelt ledet.«

Borgmesteren har jo alle dage været formand, og det er faktisk gået ret godt for havnen. Hvorfor er det så galt, at han fortsætter?

»Jeg tror ærligt talt ikke, at det er takket være borgmesteren, at det er gået godt. Han kommer jo ikke med nogen fagviden overhovedet. Det er havnens medarbejdere og den professionelle del af bestyrelsen, der skal have den ros. No offence, men stigende samhandel i verden, tror jeg - med al respekt for vores borgmester - at han har meget lidt indflydelse på.«

Slut med undtagelse

For at undgå lignende situationer i fremtiden, vil DFs Jakob Søgaard Clausen kræve, at beslutningsforslag tydeligt indeholder, hvad der ændres med vedtagelsen af et forslag.

Nye Borgerlige er nu gået i gang med at udarbejde et beslutningsforslag, der skal sikre, at politikere ikke indtager formands- eller næstformandsposter i nogen af kommunens selskaber - og det inkluderer havnen.

»Jeg er ligeglad med, hvilke fikse, juridiske definitioner der bruges om vores selskaber. Vi skal have professionelle for bordenden over hele linjen,« slår Henrik Arens fast.

Ekspert: Helt åbenlyst

Det er ikke nogen ny diskussion, om borgmestre skal have tunge vederlag ved siden af deres fyrstelige borgmesterlønninger.

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forholder sig til emnet flere gange årligt.

»Det er en principiel diskussion, jeg som forsker ikke kan afgøre. Det handler om, hvad man synes er ret og rimeligt. Nogen mener, at en borgmester i forvejen får en god løn, når de tjener lige så meget som en minister, og at bestyrelsesarbejde er en del af lønpakken i et job uden øvre arbejdstid. Andre vil sige, at det er et ekstra stykke arbejde, og derfor skal de have noget for det,« konstaterer eksperten.

Han studser dog over de forskellige handlinger, der er foretaget af Jacob Bundsgaards folk i forløbet frem til vedtagelsen af det høje formandshonorar og borgmesterens nye mulighed for at få vederlag for sit arbejde i havnebestyrelsen.

»Der er mange spor, der peger i retning af, at formandsposten nok skulle ende hos borgmesteren. Det ser ud, som om dem i kommunen og i havnen, der har arbejdet med det her, har haft i baghovedet, at det kunne være, at borgmesteren ville ende med den post,« vurderer Roger Buch og nævner blandt andet vedtægtsændringen, der gjorde det muligt for borgmesteren at få vederlag.

Han er ligeledes overbevist om, at borgmesteren selv havde en idé om, hvorvidt han kunne ende som formand, da han skrev under på sin indstilling til byrådet.

»Det har man helt åbenlyst gjort sig en masse tanker om på forhånd. Sådan nogle ting besluttes meget sjældent ved, at man bare møder op til et bestyrelsesmøde, og så ser man, hvad der sker. Der er sonderinger, forhåndsaftaler og alt muligt andet. Det er rimeligt utænkeligt, at der ikke har været overvejelser imellem bestyrelsens parter i god tid.«