Fængselsbetjente udviser symptomer på PTSD, angst og stress: Justitsminister vil fordoble straffen for vold mod fængselspersonale

I pressemeddelelsen fra Justitsministeriet udtaler justitsminister Nick Hækkerup, at han med et lovforslag, som blev fremsat onsdag, ønsker at skærpe straffen for vold mod fængselspersonale til det dobbelte.

Artiklens øverste billede
Onsdag fremsatte justitsminister Nick Hækkerup et lovforslag, der ifølge en pressemeddelelse fra Justitsministeriet, bl.a. varsler »et opgør med de indsatte«, som overfalder fængselspersonalet og bryder spillereglerne i fængsler og arrester. (Arkivfoto) Foto: Jesper Houborg

Onsdag fremsatte justitsminister Nick Hækkerup (S) et lovforslag, der ifølge en pressemeddelelse fra Justitsministeriet, bl.a. varsler »et opgør med de indsatte«, som overfalder fængselspersonalet og bryder spillereglerne i fængsler og arrester.

Samtidig ønsker justitsministeren at sætte hårdt ind over for de dømte, der ikke møder op til deres afsoning.

I pressemeddelelsen udtaler Nick Hækkerup, at han ønsker at skærpe straffen for vold mod fængselspersonale til det dobbelte.

»Jeg er meget bevidst om den bekymring og utryghed pga. vold og trusler, som fængselspersonalet oplever i deres dagligdag. Derfor skærper vi straffen for vold mod fængselspersonalet til det dobbelte. Det skal simpelthen kunne mærkes, hvis man overfalder personalet. På samme måde skal der sendes et klart signal til alle indsatte: At hvis man ikke kan finde ud af at leve op til de krav, der bliver stillet til én som indsat – ja, så mister man nogle privilegier,« fastslår justitsministeren.

Hækkerup agter samtidig at tage skrappere midler i brug i forhold til dømte, der ikke møder op til afsoning.

»En fængselsstraf er ikke noget, man ustraffet skal kunne blive væk fra – det er dybt krænkende for retsfølelsen. Derfor er der behov for at skærpe reglerne yderligere,« siger han.

I Justitsministeriets pressemeddelelse fremgår det, at kriminalforsorgen generelt oplever en forråelse af miljøet i fængslerne og arresterne, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved en række alvorlige overfald mod de ansatte.

Mange fængselsbetjente udviser derfor også symptomer på PTSD, angst og stress.

Derfor ønsker justitsministeren at skærpe straffen for vold mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner, så strafniveauet fordobles.

”Derudover får kriminalforsorgen med lovforslaget udvidede reaktionsmuligheder overfor indsatte, der bryder reglerne i fængslet, så der er mulighed for at ikende disciplinærstraf i form af midlertidigt forbud mod udgang og midlertidig begrænsning af retten til besøg, telefoni og brevveksling,” lyder det i pressemeddelelsen.

af

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.