Eksisteret i 148 år i Aarhus: Dronninger, golde damer og døde droner

Biavlerforeningen i Aarhus er 148 år gammel og holder til i skjul i en baghave på Holmstrupgårdvej i Brabrand. Temperaturerne får det til at summe derude, og om lidt klækkes der flere tusinde familiemedlemmer.

Artiklens øverste billede
I Danmark er der cirka seks milliarder bier. Nogle af dem har avisen været på besøg hos. Foto: Mille Winther
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

»Når man kommer hen i marts og åbner ned til bierne og ser, at de er i gang med det, de skal... Det er fascinerende. Det er et helt univers for sig,« siger Eigil Pedersen og misser med øjnene mod den bagende sol, der på dygtigste vis skjuler, at det endnu er forår.

Temperaturen er et godt stykke over 15 grader, og det er et held, for når det regner, bliver bierne i deres kasser og lige så, hvis graderne tæller under ti.

Formanden for den aarhusianske gren af Dansk Biavlerforening, Eigil Pedersen, byder indenfor i bistaderne.

Eigil Pedersen er vant til at være omkring bierne. Det har han været siden 1987. Foto: Mille Winther

»Et fantastisk univers«

I 1874 blev ’Aarhus og Omegns Biavlerforening’ stiftet. 71-årige Eigil Pedersen har været formand siden 2018 – men dyrket biavl væsentligt længere.

»Ja, det var tilbage i...«

Han tæller tilbage i tankerne.

»...1987, så jeg har været 37 år. Jeg mødte en, der fortalte om bier, og så blev jeg fascineret af, hvor meget han vidste om det, og hvor kompliceret det var. Det var et fantastisk univers, han beskrev,« fortæller Eigil Pedersen fra baghaven i en nedlagte frugtplantage i Brabrand, hvor foreningen for tiden slår sine folder.

Der var ingen undervisning i biavl dengang. Da måtte man finde sig en mentor og læse sig klog på de små væsener. I dag underviser foreningen det meste af foråret, og det foregår her i frugtplantagen.

»I dag har vi bi-siddere,« siger Eigil Pedersen og klukker let.

Den 148 år gamle forening har Eigil Pedersen som formand. Det har han været siden 2018. Foto: Mille Winther

Mange familiemedlemmer

Idyllen her kunne få en sortseer til at stråle: De gamle æbletræer står endnu, solsorter pipper om kap, og små gule huse står på række foran krattet med brombærbuske.

»Hvert hus rummer en familie. I en familie er der 20.000-60.000 bier. Flokken vokser hen over maj, topper i midt juni, og så går den ned igen,« forklarer formanden.

Sådan en bifamilie kan lave omkring 65 kilo honning i løbet af et år og består af en dronning, droner og arbejderbier, der hver har deres klare opgave.

Ballet starter, og ballet slutter

Det eneste medlem af bifamilien, der lægger æg, er dronningen. Om sommeren kan det blive til 3.000 æg om dagen. Hun holder sig primært inde i huset og kommer kun ud for at parre sig med dronerne (hanbierne).

Eigil Pedersen starter med at have hætten på. Der går dog ikke længe før den ryger om i nakken. Foto: Mille Winther

»Hun parrer sig med flere droner på samme dag. Og når hun så flyver hjem igen, er det bal forbi, for så flyver hun ikke ud mere.«

For dronerne er ballet også afsluttet om end lidt mere brat og dramatisk end for dronningen:

»Hannerne skal først bruges i midten af juni, fordi deres eneste job er at flyve ud og parre sig med en dronning. Derefter er de overflødige. Penisorganet bliver siddende i hende. Det er vildt – de parrer sig i luften, og så dør han på vej ned,« fortæller Eigil Pedersen.

Efter en god uges tid begynder hendes kongelige højhed at lægge æg.

»Og det gør hun hele sit liv. Den sæd, hun har modtaget, opbevarer hun i depoter i kroppen, så når hun lægger et æg, bliver det befrugtet samtidig med, at hun lægger det. Det kan hun de næste 2-3 år.«

Golde, arbejdsomme damer

Arbejderbierne er alle sammen hunner – uden æggestokke. Deres opgaver i bistadet ændrer sig som dagene går.

»Arbejderbien starter med at være rengøringsbi – den fjerner døde larver, og hvad der måtte være, der ikke skal være i bistadet.«

Eigil Pedersen fortæller, at døde bier uden for bistadet i begyndelsen af året er tegn på liv, for så er arbejderbierne i gang med forårsrengøringen.

»Der kan ligge en hel bunke uden for bistadet. Du skal være bekymret, hvis der ikke ligger noget. Det er nemlig noget af det første, de gør.«

Så bliver rengøringsbien til ammebi, der passer de nye larver. Senere bliver de til byggebier, der sveder voks og bygger tavler i huset. Få dage senere rykker bierne endnu en nøk på ad karrierestigen og bliver vagtbier:

»En vagtbi tjekker dem, der skal ind i bistadet. Og det er vigtigt, for uønskede insekter, der vil have fat i honningen, skal holdes ude.«

»Sidste år mistede jeg en bifamilie på grund af hvepse. De havde nedkæmpet den styrke af de vagtbier, der havde været! Og så var de gået i gang med at tømme bistadet for larver og honning. De havde taget ynglen og bifamilien døde. Det var vagtbierne, der ikke kunne holde stand.«

Den sidste post, arbejderbierne skal dække, er som trækbi. De flyver ud af bistadet og henter nektar og pollen til familien.

Månelanding på land

På vej ned mod de gule bihuse efterligner formanden en astronauts langsomme, bølgende skridt.

»Det er næsten lige som månelandingen; du skal have rolige bevægelser,« siger han og fortsætter.

»Jeg har altid bidragt på, men ikke altid hætten og næsten aldrig handsker. Det afhænger af, hvordan biernes humør er,« forklarer han.

»Jeg mødte en, der fortalte om bier, og så blev jeg fascineret af, hvor meget han vidste om det, og hvor kompliceret det var. Det var et fantastisk univers, han beskrev,« fortæller Eigil Pedersen. Foto: Mille Winther

»Hvis der flyver mange bier op, når man åbner bistadet, og der er en masse bi i luften hele tiden, så er de irriterede. Og irriterende at være ved. Man kan fornemme det. De reagerer på hurtige bevægelser, og pludselig kan der være fire bier efter hånden. Men det er ikke så tit, det sker. Vi bliver stukket, hvis vi kommer til at klemme dem, og det er jo naturligt nok.«

På bibesøg

Han løfter et sennupsgult tag af det firkantede lille hus og blotter enkelte bier, der sidder på toppen af tavlerne. Stille og roligt pibler de frem. Med bare hænder trækker Eigil Pedersen en tavle op, og som et levende tæppe møver bierne rundt mellem hinanden.

»Jeg kan kun se almindelige arbejderbier,« mumler han og tager den næste tavle op i en koncentreret søgning efter dronningen.

En bi med med orange ben skiller sig ud.

»Det er pollen – den har nok siddet i en mælkebøtte. Det kalder man pollenbukser,« siger han muntert og vipper hætten på bidragten tilbage i nakken.

Det skarpe blik får måske øje på bien med pollenbukser på. Foto: Mille Winther

Helt afslappet siger han pludselig, at der da vist en kravlet en bi op under hans ærmet. Han vifter lidt med hånden og løfter lidt i stoffet ved håndleddet, og ud flyver en lille bi. Søgningen efter dronningen fortsætter.

»Der er hun!«

Han puffer lidt til de andre bier omkring hende med sin pegefinger og nynner en lille, tilfreds melodi. Hun er meget større end de andre, og så har hun en rød og hvid farveklat på ryggen.

Dronningen troner rundt med en hvid og rød plet på ryggen. Foto: Mille Winther

»Den fortæller, hvilket år hun er fra. Det er en biavleren har lavet,« fortæller Eigil Pedersen.

»Hun er flot. Og hun er god. Det er nogle gode, rolige bier, hun producerer,« siger han uden at tage øjnene fra hende.

»Når bierne ikke længere vil have besøg, så begynder de at sværme omkring gæsterne.«

Kort tid efter begynder de at summe og flyve rundt. Besøget er forbi, og det lader bierne deres gæster vide.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.