Prins Joachim og grevinde Alexandre »rasende« på rektor: Har svigtet prins Nikolai

I en fælles udtalelse reagerer prins Joachim og grevinde Alexandre nu på den tidligere Herlufsholm-rektors udtalelser om prins Nikolai, der år tilbage blev bortvist fra kostskolen i en kort periode for et brud på alkoholpolitikken.

Artiklens øverste billede
I en fælles udtalelse reagerer prins Joachim og grevinde Alexandre nu på den tidligere Herlufsholm-rektors udtalelser om prins Nikolai. (Arkivfoto) Foto: Jonas Olufson

I et interview med den regionale tv-station TV2 Øst fortalte den tidligere rektor på Herlufsholm Klaus Eusebius Jakobsen tidligere på ugen, at han i løbet af sin tid som skoleleder på kostskolen bl.a. havde givet prins Nikolai en advarsel for brud på skolens alkoholpolitik, og at prinsen i den forbindelse var blevet bortvist i en kort periode.

Den tidligere Herlufsholm-rektor brugte hændelsen med prins Nikolai i selve interview-situationen som et eksempel på, at kostskolen ikke forskelsbehandlede kosteleverne. Heller ikke dem der »kom fra samfundets top«.

»Jeg kan give et eksempel. Vi havde en elev her for nogle år tilbage, som var medlem af den kongelige familie. Folk ved godt, hvem jeg taler om. Han overskred en af skolens alkoholregler, og jeg må sige, at jeg var iskold. Der var slet ikke nogen tvivl om, at den dreng skulle have en advarsel, og det fik han. Så blev hans far i øvrigt orienteret om det, og det er, mener jeg, et meget godt eksempel på, at det der med, at vi holder hånden over særlige grupper, har intet som helst på sig,« lød det ifølge Ekstra Bladet bl.a. fra Klaus Eusebius Jakobsen til TV2 Øst i tirsdags.

Den pågældende kommentar fra den tidligere rektor har efterfølgende skabt en del virak i medierne. Og nu har grevinde Alexandre og prins Joachim altså også valgt at reagere på det opsigtsvækkende interview. Det sker i en kort, men ganske bestemt udtalelse, som Ekstra Bladet bringer onsdag.

Grevinde Alexandre og prins Joachim er »rasende« over, at Klaus Eusebius Jakobsen har valgt at fortælle offentligt om episoden med deres søn.

»Som forældre til en tidligere elev på Herlufsholm er vi – for at sige det på godt dansk – rasende over at se vores søn blive udleveret offentligt af hans tidligere rektor, Klaus Eusebius Jakobsen. Han har svigtet sin elevs tillid og fortrolighed, og Prins Nikolais straf for i sin tid at overtræde skolens alkoholregler skal ikke bruges til at flytte fokus fra de alvorlige hændelser, som for nylig er kommet for dagen,« lyder det i udtalelsen til Ekstra Bladet.

TV 2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”, som rullede over skærmen i sidste uge, afslørede en hel række af opsigtsvækkende sager om mobning, vold og seksuelle krænkelser på kostskolen i Næstved. Og de kritisable forhold på Herlufsholm har efterfølgende været genstand for heftig debat og har bl.a. ført til store ændringer samt en decideret fyring af kostskolens nuværende rektor Mikkel Kjellberg.

Prins Nikolai gik selv på Herlufsholm fra 2014 og indtil 2018, hvor han i sin tid blev student.

Over for B.T. har Hanne Marie Motzfeldt, som er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, påpeget, at der potentielt kan være tale om et brud på tavshedspligten i forbindelse med den tidligere rektor Klaus Eusebius Jakobsens kontroversielle udtalelse.

»Kongehuset har en god sag, og den tidligere rektor har et problem. Jeg vil mene, at han er omfattet af tavshedspligten, og den bliver formentlig brudt her,« har Hanne Marie Motzfeldt for nylig sagt til avisen.

af

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.