Al Capone-metode kan være i spil for at stoppe konflikt mellem bander i Viby og Brabrand

Myndigheder er rykket tæt sammen for at genskabe tryghed i Viby og splintre grupperinger i Rosendal og Brabrand.

Artiklens øverste billede
Et eller flere skud dræbte i marts en 21-årig mand i Viby. Myndighederne sætter nu alt ind for at stoppe bandekonflikt. Arkivfoto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens østjyske tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Det er muligt, at borgere i Viby ikke er bange for at gå på gaden, men en betændt konflikt mellem kriminelle grupperinger i Rosenhøj og Brabrand har skabt utryghed i bydelen i det sydlige Aarhus.

Den utryghed blev måske mangedoblet af en tragedie den 8. marts i år. Her blev 21-årige Søren Koch skuddræbt, mens han i en bil ventede på grønt lys i et kryds i Viby. Kochs eneste forbrydelse var at befinde sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Østjyllands Politi har per definition taget teten i at opklare drabet og neddrosle den aktuelle bandekonflikt. Politiet er dog ikke den eneste myndighed, der netop nu arbejder intenst for at gøre Viby og omegn til et mere trygt sted.

Det oplyser direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Erik Kaastrup-Hansen, til Lokalavisen.

»Når vi har de her konfrontationer, rykker vi tæt sammen på tværs af myndigheder. Vi får sammen med politiet et overblik over situationen. Hvilke risici er der? Hvem er de centrale aktører? Hvis der er en risiko i et område, har vi lov til at dele oplysninger med hinanden for at finde ud af, hvem der gør hvad« siger han og fortsætter:

»Vi har også nogle kontakter i lokalmiljøerne og i de forskellige grupperinger, vi kan tage kontakt til.«

Grøn, gul, rød

Sociale Forhold og Beskæftigelse arbejder generelt med indsatser i grønne, gule og røde kategorier. De grønne dækker eksempelvis over social pejling, et dialogredskab til at forebygge risikoadfærd hos børn og unge.

»Dialog om bekymrende adfærd involverer typisk også skoler. Det kan eksempelvis være, hvis unge har et massivt fravær, fordi de er i en gruppering eller er mindre brødre til nogle af dem, vi ved, er i en gruppering,« siger Erik Kaastrup-Hansen.

De gule indsatser er typisk tilbud, der er målrettede specifikke områder.

»Det kan være gadeplansmedarbejdere, der kommer i et område og har kontakt til de unge, både dem under og over 18 år. Hvis der sker noget bekymrende, vil gadeplansmedarbejderne være mere til stede i området,« siger Erik Kaastrup-Hansen.

De røde indsatser er de tunge. Dem, der ikke mindst kan tages i brug for at slå huller i kriminelle grupperinger.

»Røde indsatser er meget specialiserede, meget omfattende og typisk langvarige. Hvis unge har en adfærd, der er dybt problematisk og gentagende, har vi mulighed for at sætte ind,« siger Erik Kaastrup-Hansen.

"Søren, hvile i fred," står der i et rødt hjerte til ære for dræbte Søren Koch. Nu arbejder myndighederne med røde indsatser for at kvæle bandekonflikt. Foto: Mille Winther

Capone-metoden

En rød indsats kan være at anbringe en ung på en institution. Den kan være at gennemføre et exitprogram.

»Et exit-program kan indbefatte flytning til et andet sted, og at hjælpe et ungt menneske til at lave noget andet end at leve af kriminalitet,« siger Erik Kaastrup-Hansen.

Myndighederne har også et redskab, Erik Kaastrup-Hansen kalder »360 grader«. Her vil Told og Skat oftest være involveret.

»Vi kigger på, om man har en livsførelse, der ikke svarer til det indtægtsgrundlag, man har. Det kan være, at man kører i en meget dyr bil. Det kan vi rykke på i et samarbejde mellem forskellige myndigheder. Det er det, der er kaldt Al Capone-metoden,« siger Erik Kaastrup-Hansen og fortsætter:

»Vi kan også samkøre data om, hvor man bor, og hvis man er voldsomt kriminel, kan det få konsekvenser for ens familie. Proforma-adresser er endnu et område, myndighederne interesserer sig meget for«

»Al Capone-metoden« refererer til en notorisk, amerikansk gangster, der opbyggede et kriminelt imperium under forbudshistorien i USA i 1920’erne. Det var først, da politiet indgik en alliance med skattevæsenet, det i 1931 lykkedes at stoppe Capone.

Den amerikanske gangster Al Capone fik tilnavnet "Scarface," fordi han havde flere lange ar på hans venstre kind.. Arrene skyldtes, at han som 23-årig gentagne gange blev snittet i ansigtet med et barberblad i forbindelse med et slagsmål. Foto: Wikipedia


»Har sat os sammen«

Kaastrup-Hansen understreger flere gange, at det er meget vigtigt, at borgere har tillid til myndighederne. Det kræver stor tillid at lave en underretning, lyder det.

»Hvis vi virkelig skal gøre en indsats, har vi brug for, at borgerne fortæller os, hvis de ved noget,« siger han.

Bidrager Sociale Forhold og Beskæftigelse aktuelt til at øge trygheden i Viby, hvor mange borgere er bekymrede?

»Jeg kan ikke gå alt for meget ind i den aktuelle indsats i forhold til konflikten mellem grupperinger fra Rosenhøj og Brabrand. Jeg vil sige så meget, at de redskaber, jeg har nævnt, er de redskaber, vi altid bruger, hvis der er en problematik. Jeg kan sige, at vi på tværs af myndighederne har sat os sammen for at finde ud af, hvad der skal til, og hvad vi hver især kan gøre for at dæmpe den bekymring, der er i Viby.«

Det har trods gentagne opkald og beskeder ikke været muligt for Lokalavisen Aarhus at få en kommentar fra politiinspektør Brian Voss Olsen, der er efterforskningsleder i sagen om drabet på 21-årige Søren Koch.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.