Rekordmange er svært overvægtige: Frederikke fra Aarhus har smidt 55 kilo

Det sværeste ved et vægttab kan være at holde vægten nede efterfølgende, viser undersøgelse.

Artiklens øverste billede
Fra 115 kilo til 60 kilo. Frederikke Donvild måtte ty til en operation for at tabe sig - og holde vægten nede. Foto: Privat

Omkring 200.000 voksne i Region Midtjylland er i dag svært overvægtige. Antallet er steget fra knap 14 procent i 2010 til over 18 procent i 2021.

Næsten halvdelen af de østjyder, der lever med svær overvægt, har forsøgt at tabe sig mindst tre gange i løbet af de seneste fem år. Få (14 procent) formår dog at holde vægten nede.

Det viser nye tal fra blandt andre Sundhedsstyrelsen samt en undersøgelse, Novo Nordisk står bag.

24-årige Frederikke Donvild fra Aarhus V kender alt til både op- og nedture med vægttab.

»Min vægt har altid fyldt i mit liv, og oplevelsen af at tage på igen, når man har tabt sig er rigtig hård, og man punker hele tiden sig selv. På den måde bliver det en dum cirkel, som er svær at komme ud af selv,« siger hun.

Da den 155 centimeter høje kvinde vejede mest, stod nålen på vægten på 115 kilo. Frederikke Donvild tog i 2018 konsekvensen af sin overvægt i form af en såkaldt gastric sleeve-operation. 85 procent af hendes mavesæk blev fjernet.

Frederikke Donvild vejede 115 kilo, da hun var mest overvægtig. Foto: Privat

I dag vejer Frederikke Donvild omkring 60 kilo. Hun er meget opmærksomhed på at spise sundt, og hun træner regelmæssigt.

»Operationen begrænser, hvor meget jeg kan spise, men hvis jeg bare spiser usundt og ikke laver noget, kan jeg tage et kilo på om ugen. Jeg kan fortsat indtage masser af kalorier. Det skal bare være noget, der ikke fylder så meget i mavesækken. Jeg kan for eksempel drikke mig til sindssygt mange kulhydrater, så jeg har meget fokus på min kost,« siger hun til Lokalavisen.

Frederikke Donvild i dag. Foto: Privat

Udfordringen med at vedligeholde et vægttab kan 40-årige Maibritt Schmidt fra Aarhus nikke genkendende til. Hun har haft store vægttab, men også taget det hele på igen, og det har haft stor betydning for hendes syn på sig selv:

»Jeg har flere gange oplevet, at jeg har været god til at tabe de første 10-15 kg, men når jeg når til det punkt, og vægten begynder at stå stille, bliver det svært for mig at holde motivationen oppe. Det er et stort nederlag for mig, når jeg tager på igen efter et vægttab. For hver gang får jeg gravet mig selv længere og længere ned – og jeg har siddet tilbage med en følelse af, at hvis ikke engang jeg kan klare et vægttab, hvad kan jeg så? Det er faktisk noget af det hårdeste for mig i processen,« siger Maibritt Schmidt.

Læge: Søg støtte og vejleding

Kampen mod vægten kan være ekstra hård, når den udkæmpes alene. Knap hver tredje af de personer i Østjylland, der lever med svær overvægt, har ifølge undersøgelsen savnet hjælp til at tabe sig. Alligevel har 4 ud af 10 ikke talt med lægen om deres vægt i løbet af de seneste 5 år.

For de fleste handler det ifølge Novo Nordisk om, at de ikke ser overvægten som en sygdom, de bør tale med lægen om, eller at de udelukkende ser vægttabet som deres eget ansvar.

En samtale med lægen kan dog være afgørende for, at det lykkes at opnå et varigt vægttab, mener overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen og professor ved Københavns Universitet, Tina Vilsbøll.

»Det kan være rigtig svært at opnå et varigt vægttab. Langt de fleste personer med svær overvægt, der har forsøgt at tabe sig, ved, at det er vanskeligt at vedligeholde et stort vægttab. Derfor kan den rette støtte og vejledning fra lægen være afgørende for, at det kan lykkes at holde vægten nede, for der findes faktisk støtte og behandling, der virker,« siger hun.

Hun opfordrer personer med svær overvægt til at tale med lægen, der kan hjælpe med at lægge en plan for, hvordan man taber sig og holder vægten.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.