66-årig i kritisk tilstand efter ulykke: Pludselig fløj hjulene af lastbilen
En lastbils hjul røg af og ramte en 66-årig mand på cykel og 29-årig kvinde i bil. Den 66-årige er indlagt med alvorlige skader.
- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
En 66-årig mand er indlagt i kritisk tilstand efter et alvorligt færdselsuheld onsdag eftermiddag i Hvilsager.
Østjyllands Politi fik anmeldelsen om uheldet kl. 15.57.
En 48-årig mandlig lastbilchauffør kom kørende i nordøstlig retning på Auningvej, da to hjul på lastbilen røg og ramte ind i den 66-årige mand, der kom cyklende i siden af vejen, og i en bil ført af en 29-årig kvinde.
Den 66-årige blev indlagt med alvorlige skader, mens den 29-årige kvinde umiddelbart ikke kom noget til.
En bilinspektør skal nu undersøge de nærmere omstændigheder om ulykken nærmere, og Østjyllands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere detaljer om uheldet.