Risiko for skybrud: Sådan undgår du skader
DMI har advaret om risiko for lokale skybrud, torden og store mængder regn i Danmark i løbet af torsdag. Der er ting, du kan gøre for at afhjælpe skader fra vandmasserne.
- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Solskinnet har trukket sig tilbage og veget pladsen torsdag til fordel for regnbyer - nogle steder så voldsomme, at der er tale om skybrud. Lokalt kan der falde mellem 15 og 25 mm regn på en halv time, skrev DMI ud tidligere på dagen torsdag.
Med skybrudsvarslet kommer også en advarsel om, at der i lavtliggende områder kan opstå oversvømmelser, der kan forårsage store skader i hjemmet.
Hovedstadens Beredskab har på det sociale medie Twitter derfor skrevet en guide ud til, hvordan man selv kan afhjælpe skader under skybruddene ved at forberede sig rigtigt.
1) Rens afløb, kloakker og tagrender
2) Luk vinduer og døre
3) Flyt dine ejendele højt op i kælderen og undgå vandskader
4) Undgå direkte kontakt med forurenet vand
5) Gå ikke i oversvømmede områder. Der er risiko for at falde i åbninger og huller under vandmasserne.
sbl