Tom fandt maltrakteret gæsling skrigende i vejkanten: »Det var hjerteskærende«

Den ilde tilredte gæsling lå og led i mindst fire timer, før det lykkedes Tom Vedsted Vonsild at få den aflivet. Han mener, den er kørt over af en kommunal plæneklipper og stiller sig meget kritisk over for, hvordan det overhovedet kan ske.

Artiklens øverste billede
Tom Vedsted Vonsild var på vej på sit job som programmør, da han fandt en maltrakteret gæsling, han mistænker for at være ramt af en kommunal plæneklipper. Privatfoto.

Advarsel: Artiklen indeholder stærke billeder.

Som så mange andre morgener, trillede Tom Vedsted Vonsild torsdag af sted på sin cykel mod arbejdet. En tur, der tager ham ned forbi Spiralsøen ved Hasle Bakker i det vestlige Aarhus.

Men torsdagens cykeltur var alligevel ikke som de andre, for da Tom kom forbi Spiralsøen, stod der en dame og så fortvivlet ud ved søens vandkant. Her hører han en lyd, han aldrig har hørt før.

»I vandkanten lå en gæsling og skreg. Det anede jeg ikke, de kunne, men det kan de! Jeg kan se, der har været en plæneklipper, der har kørt hen over den. Den lille fyr var skrællet som en kartoffel hen ad højre side,« fortæller Tom Vedsted Vonsild til Lokalavisen.

Han har henvendt sig til Lokalavisen med sin fortælling, for han kan ikke forstå, for det første hvorfor kommunen overhovedet slår græsset et sted, hvor dyrene søger hvile som ved Spiralsøen ved Hasle Bakker, og for det andet, hvorfor man ikke reagerer på, at et dyr ligger og lider, når man har været forbi med plæneklipperen.

»Det er hjerteskærende, at sådan et kreatur ligger og lider uden grund og uden at kunne gøre noget ved det. Jeg har altid haft et blødt punkt for dyr, der ikke har det godt,« siger han.

Tom Vedsted Vonsild tog derfor kontakt til Dyrenes Beskyttelses vagttelefon på nummeret 1812. Her fik han som forventet at vide, at der nok ikke var andet at gøre end at ende på gæslingens lidelser.

»Jeg er programmør. Det er lidt fjernt for mig at gå og aflive dyr,« siger han.

Led i fire timer

Da Tom Vedsted Vonsild forsøgte at aflive gæslingen, stak den af fra ham, ned til sine forældre i vandet og skreg igen hjerteskærende, da der kom vand i det åbne sår.

Herefter cyklede programmøren frem til sit arbejde og satte chefen ind i situationen.

»Jeg har heldigvis en chef, der er forstående for, at jeg kunne hive en halv dag ud af kalenderen,« siger Tom Vedsted Vonsild.

Han kørte derfor hjem, hoppede i sine waders og slængede et sommerfuglenet over skulderen, før han og hustruen vendte tilbage til søen, for at finde den lidende gæsling.

Efter en længere eftersøgning fik Toms hustru øje på dyret, der stadig var i live, og lå helt afkræftet i mudderet.

Foto: Privatfoto.

Det lykkedes ham at få fat i dyret og gøre en ende dets lidelser. Fire timer efter, han første gang så gæslingen på græsarealet, der holdes af Aarhus Kommune.

Det er hjerteskærende, at sådan et kreatur ligger og lider uden grund og uden at kunne gøre noget ved det. Jeg har altid haft et blødt punkt for dyr, der ikke har det godt.

Tom Vedsted Vonsild

»Det er ikke, at jeg må aflive et dyr, der generer mig. Det har jeg trods alt prøvet før, hvor jeg har ramt en fugl med min bil. Men at dyret lider unødvendigt og de, der har ansvaret, ikke gør noget, det kan jeg slet ikke være i,« siger Tom Vedsted Vonsild og fortsætter:

»Hvorfor slår de overhovedet græsset dernede? Det bliver aldrig ret langt, for det bliver trådt ned. Der ligger mange fugle i vandkanten der og slapper af og sover til stor glæde for områdets gæster. Hvorfor skal det slås? Det er jeg noget forundret over.«

Kommune: Vi er ikke til for at bekæmpe dyrene

Henrik Olesen er projektleder hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, der står for at vedligeholde græsset på området ved Spiralsøen. Han er ikke bekendt med, at der skulle være ramt et dyr ved spiralsøen af den entreprenør, som varetager vedligeholdet for kommunen på arealet og kan derfor ikke sige, om det er en kommunal plæneklipper, der har kørt gæslingen over.

Men han understreger, at kommunen og dens entreprenører i vedligeholdet af området er meget opmærksomme på dyrelivet og faktisk har begrænset vedligehold på området af hensyn til dyrene.

»Vi er ikke til for at bekæmpe dyrene. Det er meget begrænset, hvad vi har af drift dernede. Vi gør så lidt som muligt. Vi slår en smal stribe langs cykelstien dér. Den her gæsling kan så have været helt deroppe, hvor der er færdsel.«

De grønne streger på kortet viser, hvor kommunen slår græsset i området, og ifølge Henrik Olesen fra Aarhus Kommune slås der kun lidt af græsset af hensyn til naturen. Foto: Aarhus Kommune, Teknik og Milljø.

Har I procedurer for, hvad man gør, hvis man rammer et dyr, når man passer kommunens arealer?

»Det er ikke noget, der står paragraffer om. Jeg har aldrig hørt om en tilsvarende episode, så det er ikke noget, der er beskrevet i procedure,« forklarer Henrik Olesen og fortsætter:

»Jeg er overbevist om, at hvis en medarbejder havde opdaget, at gæslingen var ramt, så havde man heller ikke ladet den ligge. Men det er svært at sige præcis, hvad der er sket.«

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.