Strandet hval er guld for forskning: Det sker der nu med det store dyr

På stranden i Thyborøn er der i weekenden skyllet en omkring 8 meter lang vågehval i land. Når dyret skal fjernes er det et større beredskab af dyrlæger og forskere, der sættes i arbejde.

Artiklens øverste billede
Mandagens morgenfriske strandgæster fik sig noget af en overraskelse, da de fandt en 7-8 meter lang, stendød turist. Hvalen er dog guld for forskere. Foto: Presse-fotos.dk.

Thyborøn på landets vestkyst har i weekenden fået sig et noget uventet besøg. En såkaldt vågehval på omkring 7-8 meter er skyllet i land, stendød, på stranden.

Når en hval som ligger død på de danske strande, træder der et større beredskab i gang. En af de personer, der indgår i det beredskab, er Jens Henrik Jakobsen, vildtkonsulent ved Naturstyrelsens afdeling Vestjylland.

Han forklarer, at der først kommer et hold af dyrlæger ud for at obducere dyret, og flere forskere kommer og indsamler vigtige data, da det er en unik mulighed for at komme tæt på det store dyr.

»Der kommer nogle biologer med en lang kniv og noget tøj, der kan klare at blive beskidt. Det er sjældent, de her dyr dør forgæves,« forklarer Jens Henrik Jakobsen til Lokalavisen.

Biolog: Ikke rør for meget ved dyret

Det er blandt andre Charlotte Bie Thøstesen, biolog og museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, der kommer forbi og undersøger det store dyr.

»Det her er jo dyr, der er svære at studere i deres normale miljøer under havets overflade. Strandingerne kan give rigtig værdifuld information om dyrenes levevis, eventuelle sygdomme og deres fysiologi generelt. Derfor er det vigtigt at få dem undersøgt, og det er ikke kun de store hvaler, men også hvis det drejer sig om sæler eller marsvin og lignende,« forklarer hun.

Fiskeri- og Søfartsmuseet indgår i beredskabet for havpattedyr, der hører under Miljøstyrelsen i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum og Zoologisk Museum. Herunder kigger også dyrlæger fra Aalborg og Aarhus Universitet forbi stranden og obducerer det store dyr.

»Det er et helt stort apparat, der samarbejder om at trække data ud fra sådan en hval,« siger Charlotte Bie Thøstesen.

»Det, der er vigtigst, er også at få kigget på sygdomme i henhold til dødsårsag. Derfor skal man som borger heller ikke røre for meget ved den, for den kan have nogle sygdomme - eller zoonoser - som kan smitte til hunde eller mennesker.«

Folk skal passe på med at røre for meget ved det døde dyr, da den kan have sygdomme - eller zoonoser - der kan smitte mennesker og hunde, siger ekspert. Foto: Presse-fotos.dk.

På grund af hvalernes tykke spæklag, holder de kropstemperaturen, selvom den omkringliggende temperatur falder. Derfor går de hurtigt i forrådnelse og kan udvikle gasser inde i sig.

Charlotte Bie Thøstesen forklarer, at en vågehval som denne, der hører under bardehval-familien, som regel kan punkteres bare ved kniv, hvor kaskelothvaler som regel skal punkteres med et hult rør, der lukker gassen ud.

Vi er skraldemændene

Når dyrlæger og biologer har trukket al det data, de kan, ud fra den strandede hval, så er det op til Naturstyrelsen og Jens Henrik Jakobsen at få stumperne fjernet.

»Vi er skraldemændene. Det er vores hovedpine at få den væk derfra,« siger han.

Den foreløbige tidsplan er, at beredskabet begynder arbejdet på hvalen, der er strandet i Thyborøn, onsdag formodentligt.

Jens Henrik Jakobsen forventer ikke, at oprydningen tager lang tid, når de først går i gang.

»En dag. Så er den væk,« siger han.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.