Endnu en havørn fundet skuddræbt: »Det er ualmindelig trist«

En havørn er blevet fundet død på Lolland, og den fredede rovfugl blev fundet med hagl i kroppen. Sagen er nu meldt til politiet.

Artiklens øverste billede
I begyndelsen af maj blev en lollandsk landman mødt af dette syn på sin ejendom - en død havørn. Foto: Dansk Ornitologisk Forening.

I begyndelsen af maj fandt en lollandsk landmand en død havørn på sin ejendom, og efterfølgende undersøgelse hos en dyrlæge viste ved røntgenfotografi, at den fredede rovfugl var fuld af hagl, ligesom sår på kløerne sandsynligvis stammer fra hagl.

Det skriver Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelse.

Dødsfaldet er meldt til politiet, og havørnen er sendt til yderligere undersøgelse og obduktion hos vildtsundhed.dk under Aalborg Universitet.

Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi bekræfter over for Lokalavisen, at de 16. maj har modtaget en anmeldelse om den skuddræbte havørn.

Dødsfaldet forarger formanden i Dansk Ornitologisk Forening, Egon Østergaard.

»Det er helt utilstedeligt, at endnu en havørn er blevet skudt. Vi afventer grundige undersøgelser, men vi må antage, at haglene har dræbt havørnen. Det er ualmindelig trist, at vi gang på gang skal se vores fredede rovfugle blive ofre for uvidenhed,« siger han i pressemeddelelsen.

Tilbage i 2019 blev der ligeledes på Lolland fundet en havørn, der var blevet ramt af hagl.

Havde sandsynligvis unger

Lederen af Dansk Ornitologisk Forenings ’Projekt Ørn’, Kim Skelmose lægger heller ikke skjul på sin harme over sagen.

»Den skudte ørn var adult (voksen red.), så det er ganske sandsynligt, at den kan være ynglende på dette tidspunkt. Der er altså potentielt også et kuld unger i en rede et sted, der nu er gået til,« siger han og fortsætter:

»Jeg er fuldstændig uforstående overfor, at der stadig findes folk med et så tilbagestående natursyn, der hører til i 17-1800-tallet. De mener, at de selv kan beslutte, hvad der skal være her eller ej. Det har slet ikke sin gang på jorden i dag.«

Sårene på havørnens kløer mistænkes også for at stamme fra hagl. Foto: Dansk Ornitologisk Forening.

Havørnen havde frem til 90’erne været fraværende i Danmark i 100 år, men siden 1995 har Projekt Ørn registreret mindst 1.377 udfløjne havørneunger.

I 2021 registrerede projektet 152 ynglende par, der tilsammen fik 153 unger. Havørnen er fredet i hele Europa.

sbl

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.