Anholdt efter vanvittig trafikulykke: Fire personer kørt på sygehus - én i kunstig koma
Samtidig er føreren af en anden bil blevet anholdt efter den voldsomme ulykke.

- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Natten til onsdag var fire personer i bil ude for en meget voldsom trafikulykke på Budumvej i det østlige Aalborg. Bilen med de fire personer har fået omfattende skader og endte på siden inde i en have op ad et hus.
Alle fire personer i bilen er kørt til sygehuset, og én er lagt i kunstig koma og befinder sig kritisk tilstand.
Det oplyser Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.
Politiet har endnu til gode at få klarlagt, hvordan ulykken er sket, forklarer de.
»Vi mangler at samle trådene. Det er ikke alle parter, vi har fået afhørt endnu,« siger vagtchef Thomas Ottesen til Ekstra Bladet og uddyber onsdag morgen ved fem-tiden, at politiet fortsat er i området.
Person anholdt
Efter den voldsomme ulykke på Budumvej stoppede Nordjyllands Politi et »mistænkeligt køretøj«, en sort firehjulstrækker på Humlebakken ikke langt fra ulykkesstedet. Manden i firehjulstrækkeren blev stoppet på baggrund af en vidneforklaring fra ulykkesstedet, skriver Ekstra Bladet.
»I forbindelse med uheldet derude er der blevet observeret et mistænkeligt køretøj, en sort firehjulstrækker,« siger Thomas Ottesen til mediet.
sbl