Se billederne: Her er Danmarks første skovbadeskov

»Nogen kan sikkert godt tænke, at det er fjollet at lægge sig på en våd mark fuld af mælkebøtter, men jeg kan mærke jordens energi og mælkebøtter, der svajer fredfyldt foran øjnene på en - det er simpelt. Man forbinder sig med jorden,« siger idemager til det nye koncept. 

Artiklens øverste billede
Lars Heiselberg Vang J. er selv aktiv skovbader - her demonstrerer han hvordan. Foto: Mille Winther
Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

En folkeskov er bogstavelig talt på vej op ad jorden i den nordvestlige del af Tilst i Aarhus Kommune. Den har fået navnet Søbakke Skovbadeskov og er stadig i sin spæde start med små træer, der står på række og et maleri af et åbent landskab.

Som skovens navn antyder, bliver denne grønne plet anderledes end en almindelig skov. For mellem de lange græsser og mælkebøtter, der omkranser træerne, er der lagt op til et særligt koncept: Shinrin-yoku - eller på dansk, Skovbadning.

Danmarks første

»Naturen booster os, og vi får en masse glæde og oplevelser ved at skovbade - vi hører naturligt sammen med naturen,« siger Lars Heiselberg Vang J., der er medstifter og formand for organisationen Growing Trees Network samt idémager til konceptet i Tilst, der er det første af sin slags i Danmark.

»Konceptet lægger ikke op til at være på eller tage billeder. Man skal lægge telefonen væk og så forbinde sig med naturen.«

Skovbadning - eller Shinrin-yoku, som det hedder på japansk - er et fænomen, der opstod tilbage i 80’ernes Japan. Tankerne bag er at indtage skovens atmosfære - at benytte sig af naturen som terapi, hvor man så at sige bader sig i sanseindtryk.

Det har altså hverken noget med vand og badetøj at gøre.

Usagt efterspørgsel

De to samarbejdspartnere, Peter Søgaard, der er biolog og projektleder for skovrejsningsprojekterne i Aarhus Kommune, og Lars Heiselberg Vang J., går ved siden af hinanden på grusstien, der snor sig mellem de 16 forskellige træarter i den nyudklækkede skov. Over dem spejder en tårnfalk stift i luften efter mus, og bier sidder i havet af mælkebøtter, mens de hver især fortæller om projektet.

»Ofte suser vi rundt på motorvejen - der skal ske en masse. Her plejer man sig selv i det rolige. Hvis man går ud i naturen og er langsomme, får man andre oplevelser og ny energi og overskud,« siger Lars Heiselberg Vang J.

»Vi kan mærke efterspørgslen på det her. Det er jo ikke, fordi folk ikke kender mælkebøtter, men fordi man bliver mindet om at røre ved mælkebøtten, så kobler man af,« fortsætter Peter Søgaard.

Lars Heiselberg (tv) og Peter Søgaard holder om et af de små fuglekirsebærtræer, der er knap et år gammelt. Om fire-seks år regner Peter Søgaard med, at træet er vokset over hovederne på dem. Foto: Mille Winther

Samarbejdet

Det er Aarhus Kommune, Growing Trees Network og Toyota Danmark, der er gået sammen om skovplanen. Det skete tilbage i august 2020 med daværende rådmand for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek (V), ved roret. Aftalen skulle tale ind i Aarhus Kommunes mål om at være CO2-neutral i 2030 - blandt andet via et tiltag om fordobling af kommunens skovareal.

Growing Trees Network er en organisation, hvis overordnede formål er at rejse en masse nye folkeskove for at sikre jordens ressourcer herunder rent drikkevand og reducere CO2. Organisationen har i samarbejdet stået for koordineringen af Toyota Danmarks bidrag til projektet - Toyota har forpligtet sig til at donere et træ for hver Toyota Hybrid-bil, der sælges i det ganske land. Over en tre-årig periode doneres træerne til skovbadeskoven.

Ifølge en pressemeddelelse, der blev sendt ud i forbindelse med aftalen, sagde Toyota Danmarks direktør, Alar Metsson:

»Toyota driver små og store projekter rundt om i verden for at skabe et bedre samfund. Vi var på udkig efter et egnet område til rejsning af ny skov i Danmark og faldt øjeblikkeligt for det charmerende, bakkede naturområde ved Tilst. Det har en helt unik beliggenhed tæt på bymidten af Danmarks næststørste by, hvilket gør, at endnu flere potentielt kan få glæde af skoven.«

Find fokus i naturen

Lars Heiselberg Vang J. og Peter Søgaard går sammen op til områdets højeste punkt. Til deres ene side ligger Tilst, til den anden Geding Sø. Der er udsigt til rapsmarker, Kasted Mose og Egå Engsø, 7-8 landsbykirker, vilde heste og vandbøfler, der græsser.

»Man er lille i det store landskab,« siger Peter Søgaard. Foto: Mille Winther

»Man er lille i det store landskab,« siger Peter Søgaard og holder en kort pause, inden han fortsætter.

»Folk spørger, hvad det er (Shinrin-Yoku, red.). Jeg plejer at sige, at det er mindfulness i naturen. Man bruger naturens rum og alt, hvad der er i naturen til at finde fokus. Der er alle mulige tanker omkring, hvordan man oplever at komme fra det åbne og ind i skoven.«

Peter Søgaard forklarer, at han håber, at der senere i forløbet kommer skilte, der fortæller, hvilke sanseindtryk man kan få hvor, og hvad man skal lægge mærke til.

»Her skal du sætte dig og lytte til bladendes susen i vinden. Eller lytte til insekterne, der bestøver alle blomsterne i frugttræerne.«

Jordens energi

For bunden af bakken lægger Lars Heiselberg Vang J. sig i mælkebøttehavet for at demonstrere. Han spreder arme og ben, som skulle han til at lave en engel i nyfalden sne.

»Naturen booster os, og vi får en masse glæde og oplevelser ved at skovbade - vi hører naturligt sammen med naturen,« siger Lars Heiselberg Vang J., der er idemageren bag skovkonceptet. Foto: Mille Winther

»Nogen kan sikkert godt tænke, at det er fjollet at lægge sig på en våd mark fuld af mælkebøtter, men jeg kan mærke jordens energi og mælkebøtter, der svajer fredfyldt foran øjnene på en - det er simpelt. Man forbinder sig med jorden,« siger han.

»Den grønne bevidsthed er en del af det at være bæredygtig. Natur, biodiversitet, skov, det vil folk gerne have. Det er ikke rart, når det roder i stuen eller køkkenet, men når naturen er vild... det kan vi godt lide,« afslutter Peter Søgaard.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.