Sofie Gråbøl "i lære" på fødegang til ny rolle: »De har det sindssygt hårdt«

Sofie Gråbøls forberedelser til rollen som jordemoren Ella i TV 2-dramaet "Dag og nat" har styrket hendes beundring af virkelighedens jordemødre.

Artiklens øverste billede
I TV 2s nye dramaserie 'Dag og Nat' af Lone Scherfig spiller Sofie Gråbøl jordemoderen Ella. Hendes besøg på fødegangen forud for rollen gjorde stort indtryk. Foto: Henrik Ohsten/TV 2

Det er efterhånden 18 år siden, at skuespillerinden Sofie Gråbøl sidst bragte et barn til verden.

Optagelserne til Lone Scherfigs TV 2-serie, ”Dag og nat”, understregede for hende, at der bliver løbet stærkere på landets fødegange end i 2004, hvor hendes datter, Gudrun, kom til verden.

»Da jeg fødte, lå jeg i flere dage, og man sørgede for, at amningen kom godt i gang, og at det var trygt at tage hjem. Sådan er det ikke mere,« fortæller Sofie Gråbøl.

I dramaserien spiller den 53-årige stjerneskuespillerinde den ledende jordemoder, Ella. På den fiktive fødeafdeling er de ansatte presset af nedskæringer og underbemanding.

For at forberede sig bedst muligt til rollen som jordemoder besøgte den erfarne skuespillerinden flere gange fødeafdelingen på Herlev Hospital. Her brugte hun en hel nat på at overvære en fødsel. Det vakte minder til hendes egne fødsler.

»Det var virkelig en stor oplevelse at følge den her kvinde. Det er helt vildt, hvad kvinder er i stand til.«

»Jeg kunne genkende mine egne fødsler og blev mindet om, hvor ondt det egentlig havde gjort,« fortæller hun.

Selv om Sofie Gråbøl forud for serien var af den opfattelse, at personalet på nutidens fødegange er pressede, var flere ting chokerende for hende at være vidne til.

»Personalet møder ind uden idé om, om der er tid til at spise wienerbrød og hygge sig med arbejdet, eller om det kommer til at minde om undtagelsestilstand. De har det sindssygt hårdt, fordi der er mangel på dem, og de er underbemandede,« mener hun.

»Derfor er jeg fuld af beundring over de her mennesker, der påtager sig det her arbejde. De bærer et stort ansvar, og ultimativt træffer de beslutninger om liv og død.«

Eftersom seriens omdrejningspunkt er en moderne fødegang, blev en helt særlig gruppe små skuespillere brugt i mange scener gennem serien. Hele 18 små babyer agerede skuespillere under seriens mange fiktive fødsler.

»De var så små, nogle af dem var ned til en uge gamle. Det blev bare ekstremt bevægende, og man kunne også mærke ærefrygten, når der var et lille barn med på settet.«

»Det kom bag på mig, hvor intenst det var. Selv om der ikke blev født et ægte barn, blev vi nogle gange ægte bevæget.«

Selv om rollen som jordemoren Ella har givet Sofie Gråbøl et godt indblik i, hvordan jordemødrene arbejder, har hun dog ingen planer om at skifte settet ud med fødegangen i virkeligheden.

»Jeg tror ikke, at man skal ønske mig som jordemoder, så god er jeg ikke blevet til det, men forhåbentlig nåede jeg hen til, at det virker som om,« slutter den erfarne skuespillerinde med et smil.

”Dag og nat” kan ses på TV 2 søndag klokken 20.

/ritzau/

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.