Nu stiger kriseniveauet på gas: »Det er en alvorlig situation, vi står i«

Energistyrelsen vurderer nu, at der er behov for, at Danmark går i såkaldt ”early warning”. Hvilket er resultatet af de seneste dage, hvor man har set en betydelig reduktion i gas-flowet fra Rusland til det europæiske marked via Nord Stream 1.

Artiklens øverste billede
Gaskomfur med gasblus. Arkivfoto Thomas Borberg

”Early Warning” hedder det kriseniveau, som den danske gasforsyning har nået, og som Energistyrelsen har erklæret i dag. Meldingen skal især ses som et varsel til gashandlerne om, at de skal opføre sig ansvarligt, lyder det i en pressemeddelelse fra Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.

Man oplyser samtidigt, at man følger udviklingen på gasmarkederne meget nøje. Her er Danmarks forsyningssikkerhed i øjeblikket ikke i alvorlig fare, og der fyldes fortsat på de danske gaslagre, lyder det.

»Det er en alvorlig situation, vi står i, men jeg vil også gerne understrege, at selvom Danmark nu er i ”early warning”, så står vi ikke i en forsyningskrise. Vi kan i den nuværende situation opretholde forbruget hos alle husholdninger og i alle virksomheder,« lyder det fra energiminister Dan Jørgensen (S.), der samtidig opfordrer til mådehold:

»Men jeg vil opfordre til at alle spare på energien, hvor de kan. Situationen kan hurtigt ændre sig, og vi følger derfor udviklingen på gasmarkedet meget tæt.«

60 procent mindre gas

Årsagen, til at kriseniveauet nu har ændret sig, er, at mængden af gas, der er leveret fra Rusland til Tyskland via Nord Stream 1 de seneste dage er reduceret med 60 procent.

Ifølge Rusland skyldes årsagen, at der mangler komponenter til Siemens kompressorer, og at renoveringen heraf, der sker i Canada, er forsinket på grund af Canadas sanktioner mod Rusland.

»I øjeblikket lagrer vi i Danmark mere gas, end vi bruger og vores lagre er godt rustet – og der fyldes forsat på de danske lagrer. Skulle der opstå en ny og forværret udvikling, så har vi værktøjer klar i skuffen – heriblandt en nødplan, der kan aktiveres, hvis vi kommer til at stå i en reel mangelsituation,« lyder det fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen

Myndighederne pointerer, at man følger situationen tæt, men at man samtidig ikke har kunnet få endeligt bekræftet den reelle årsag til, at det russiske gasselskab Gazprom har reduceret gasflowet.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.